Artikel top billede

I Norge har der tidligere været demonstration imod OOXML-standarden. I dag har konkurrencestyrelsen anbefalet både OOXML og ODF til det offentlige Danmark. (Foto: computerworld norge)

Konkurrencestyrelsen: ODF og OOXML er umodne

Konkurrencestyrelsen anbefaler, at politikerne vælger både ODF og OOXML som åbne standarder i det offentlige. ODF sikrer ikke interoperabilitet - mens OOXML vil give monopol til Microsoft.

Konkurrencestyrelsen kom i dag med sin undersøgelse af konkurrencesituationen på markedet for kontorsoftware - en undersøgelse, der skal ligge til grund for den beslutning, Christiansborg-politikerne træffer, om hvorvidt det offentlige Danmark skal bruge dokumentformatet ODF eller OOXML eller begge formater.

Undersøgelsen har stor betydning for de parter, som de seneste tre år ivrigt har argumenteret for de to forskellige standarder.

Konkurrencestyrelsens anbefaling er ganske klar. Brug både ODF og OOXML.

Grunden til den tvetydige anbefaling er, at konkurrencestyrelsen blandt andet vurderer, at det ikke umiddelbart vil påvirke konkurrencen, hvis der vælges en af de to standarder.

I stedet vurderer Konkurrencestyrelsen, at der kan være problemer forbundet med at lægge sig fast på bare en standard.

I forhold til OOXML vurderer styrelsen, at det i praksis vil udelukke alle andre udbydere end Microsoft, hvis man udelukkende vælger OOXML-standarden.

På den anden side vurderer styrelsen, at der ved et valg af ODF vil være problemer med interoperabiliteten på tværs af kontorpakkerne.

Umodne standarder

En tredje årsag til Konkurrencestyrelsens anbefaling er, at markedet er internationalt, og det offentlige danske indkøb ikke har den store indvirkning på markedets udvikling.

Agnete Gersing, der er direktør i Konkurrencestyrelsen, forklarer, at der er en risiko ved at lægge sig fast på en standard i dag.

"Det er tale om forholdsvis nye og umodne standarder, og det er svært at vurdere, hvilken retning markedet bevæger sig i, og der er en risiko for betydelige fejlinvesteringer," konstaterer Agnete Gersing.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere