Artikel top billede

Systemfejl gav ventetid hos vagtlægen

Søndag formiddag fejlede en system-ressource, der skulle håndtere log-in i vagtlægernes journalsystem. Det gav ventetid i telefonkøen.

Søndag formiddag mellem klokken 10.20 og 12.05 kunne vagtlægen flere steder i landet ikke få adgang til det system, der i hele Danmark bruges til at visitere patienter over telefonen. Det betød, at de berørte læger måtte gribe til pen og papir.

"Vi har en nødprocedure, hvor vi skriver ind i papirskemaer ligesom i gamle dage. Det har betydet, at der er nogle, der har stået i kø i længere tid, end de ellers ville have gjort," siger Jens Michael Larsen, der er it-ansvarlig for vagtlægeordningen i Region Midtjylland.

Det var de ressourcer, der håndterer log-in-proceduren på systemet, der fejlede, hvilket uheldigvis faldt sammen med et vagtskifte.

Således kunne flere af de vagthavende læger ikke logge ind, da de overtog vagten. Det berørte dog ikke dem, der allerede var logget på systemet, og som derfor kunne fortsætte arbejdet som normalt.

Blev ikke opdaget af overvågning

Hos EG Data Inform, der er leverandør af vagtlægens system, beklager man fejlen. Her forklarer it-chef Søren Bak, at fejlen skyldtes en service, der ikke svarede, og som ikke blev opdaget af firmaets overvågning.

"Det er selvfølgelig uheldigt, men det hører absolut til sjældenhederne, at vi oplever problemer med systemet. Og det er klart, at vi netop nu er i gang med at indføre udvidet overvågning på den type services, der fejlede," siger Søren Bak.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere