Artikel top billede

Alle private brugere vil gratis kunne benytte webapplikationerne i den nye Office 2010, fortalte Stephen Elop på Microsofts årlige partnerkonference. Foto: Microsoft

Windows 7 og Office 2010 mangler slips

Microsoft tager tager endnu et skridt i retningen af at skabe fremtidens digitale arbejdsplads. Men markedsføringen lægger måske for meget op til besparelser og for lidt til ledelse.

NEW ORLEANS - Masser af wow, yes og klapsalver var reaktionen fra de mange partnere, der mandag fik den hurtige tur gennem de produkter, som bliver afgørende for omfanget af deres forretning i det næste års tid. Men markedsføringen lægger måske for meget op til besparelser og for lidt til ledelse.

Microsofts årlige partnerkonference, der finder sted i New Orleans frem til torsdag, blev åbnet med en introduktion til de forretningsmulieheder, som softwareleverandøren ser for partnerne i de nye produkter. Det skete samtidig med, at Microsoft kunne annoncere, at Office 2010 nu er i såkaldt Technical Preview, der er stadiet før en større beta-test som typisk igen går forud for den endelige lancering, som ventes i løbet af 2010.

Samtidig kunne chefen for Microsoft Business Division, Stephen Elop fortælle, at alle private brugere vil kunne bruge webapplikationerne i Office 2010 gratis i forbindelse med Windows Live. Det betyder at webapplikationerne fra dag et vil være tilgængelig for næsten 400 millioner Windows Live-brugere.

Den næste bølge

I det helt taget blev der lagt op til at se Windows 7, Office 2010 samt Exchange Server 2010 og en række produkter i businessfamilien under ét som den næste bølge. En bølge af værktøjer, som tilsammen skaber fremtidens digitale arbejdsplads og nedbryder grænserne mellem privat og arbejdsbrug af it ved at gå på tværs af de traditionelle platforme.

Takeshi Numoto fra Microsoft Business Division demonstrerede blandt andet, hvordan en power point præsentation kan redigeres samtidig af tre brugere på en pc med Office2010, på en PowerBook fra Apple i Safaribrowseren samt på en mobiltelefon. Et forsøg på både at illustrere fleksibiliteten og mobiliteten i Office2010.

Mangler argumenter

Men de store muligheder for, at samarbejde mangler nogle gode argumenter. Administrerende direktør Gorm Eriksen fra Installers mener, at Microsoft har brug for nogle bedre ledelsmæssige argumenter for først at opgradere til Windows 7 og siden til Office 2010.

"Der behov for at gøre det meget klarere, hvad virksomhederne kan tjene på at ride med på denne bølge. At synliggøre værdien af samarbejde og innovation i fremtidens digitale arbejdsplads, siger Gorm Eriksen.

Installers arbejder med infrastrukturløsninger og især desktopvirtualisering. Og Gorm Eriksen undrer sig over, at netop virtualisering ikke havde fået en mere fremtrædende plads i mandagens præsentationer.

Genklang hos topchef

Men til gengæld vinder hans synspunkter om at synliggøre værdien af samarbejde og innovation fra fremtidens digitale arbejdsplads gehør langt op i Microsoft-ledelsen.

Alexander Stüger, der er næstkommanderende for Microsofts aktiviteter i Europa nikker genkendende til synspunktet.

"Det er altid en balancegang at finde den rigtige dosering, når det handler om, hvorvidt it skal skabe større værdi for forretningen gennem innovation eller gennem besparelser. Det sidste år har vi haft fokus på besparelser som følge af krisen. Men det vil ændre sig, " siger Alexander Stüger.

Et af de steder, hvor der allerede er et bredere fokus på forretningsunderstøttelse, er i Microsofts globale enterprise forretning. Ansvaret for de 25 milliarder dollars i omsætning ligger hos Simon Witts, der gerne sætter situationen lidt på spidsen:

"Jeg er ikke særlig fokuseret på, hvem der skaffer leads til hvem. Hvis en partner har brug for, at jeg skaffer leads, så er det ikke sikkert, at jeg vil være partner med den virksomhed. Der brug for et langt bredere fokus i partnerskab," siger Simon Witts.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis