Artikel top billede

Apple fejrede årsdagen med en speciel side i iTunes, der præsenterede en række af de mest populære applikationer.

Et-årig fra Apple har sparket gang i konkurrenterne

Computerviews: Apples mobile softwarebutik til iPhone, App Store, har rundet sit første år, og undervejs inspireret konkurrenterne til at følge trop.

Computerviews: På bare et år har Apple formået at sparke gang i markedet for mobile softwarebutikker for alvor.

Retfærdigvis skal det siges, at Apple ikke var den første på dette område. Handango Inc., som i januar kunne fejre 10 år på markedet, med over 100 millioner downloads og 140.000 applikationer, er indehaver af den ære.

Men Apple gjorde tingene lidt anderledes, og hvor Handango har sigtet bredt med understøttelse af over 1.000 forskellige mobile enheder, har Apple fokuseret ultrasnævert på firmaets egne vidunderbørn, iPod Touch og i særdeleshed iPhone.

100 gange større på 12 måneder

Indtil videre har eventyret været en succes for Apple, der i april rundede en milliard downloads, og i skrivende stund ligger inde med 58.096 tilgængelige applikationer, fra rendyrkede arkadespil til diagnostikværktøjer for læger. For et år siden var der bare 550 applikationer i selv samme butik, heraf en fjerdedel gratis.

Samtidig har stort set alle konkurrenterne set lyset - og fulgt trop. Microsoft, der står bag Windows Mobile OS, Palm, med WebOS og som netop har lanceret Palm Pre, Research in Motion, der laver BlackBerry, og Google, med Android-platformen, har alle meldt sig ind i kampen om de mobile applikationsbutikker det seneste år, og udbuddet er nu større end nogensinde.

Senest har LG annonceret sin deltagelse, med start på det asiatiske marked, og der ventes tilsvarende fra giganterne Nokia og Samsung i den kommende tid.

Fremtidigt must-have?

Det er ud til, at Apples indtog på markedet har skabt en slags halo-effekt, hvor en intens og hårdtslående markedsføringskampagne har givet et løft til hele branchen, og pludselig har alle sat skruen i vandet.

Hvor det for få år siden var en luksus af den lidt ligegyldige slags at kunne hente diverse applikationer ned på mobiltelefonen, vil det måske inden for meget kort tid være et absolut krav til en ny telefon, at man kan supplere op på softwaren.

Og det skal være lige når man har lyst, om det så er i toget, i biografen eller på kontoret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere