Artikel top billede

Uskyldig ser den ud, sådan en trojansk hest, men man ved aldrig, hvilke trusler, der kan gemme sig under overfalden.

Udspekuleret trojaner angriber Mac-brugere

Sikkerhedsfirmaet McAfee har spottet et ny angreb mod Mac. Der er tale om en trojaner, der er forklædt som et uskyldigt videoprogram til OS X.

Selv om man er Mac-bruger, kan man ikke vende det blinde øje til de mindre charmerende sider af internettet.

Sikkerhedsfirmaet McAfee advarer nu mod en ny malware-trussel i form af en trojansk hest, der forklæder sig som et videoprogram til Mac.

Trojaneren bærer navnet MacCinema, skriver McAfee i et blogindlæg.

"Selv om mængden af malware, der retter sig mod Mac-computere, stadig er lille sammenlignet med den mængde malware, der retter sig mod Microsoft Windows, så minder nye varianter som denne os om, at vi skal være forsigtige," skriver McAfee.

MacCinema leveres som en disk image (DMG), der sætter gang i installationen af det tilsyneladende uskyldige program. Det uheldige offer bliver derefter inficeret med en fil ved navn 'AdobeFlash.'

Programmet vil herefter forsøge at starte sig selv efter fem timer, hvorefter det vil hente endnu mere malware ned på Mac'en.

Antivirus til Mac?

Det har længe været den gængse opfattelse, at Mac-brugere ikke har brug for anti-virus-software, men i december måned opstod der pludselig en del tvivl om Apples anbefalinger for eller imod antivirus på grund af en tekst på selskabets hjemmeside.

"Apple tilskynder til, at man anvender antivirusprogrammer således, at det bliver sværere for virus-programmører at omgå sikkerheden," skrev Apple først, men siden blev teksten fjernet, fordi den nu var forældet.

Sikkerhedsekspert Peter Kruse udtalte dengang i Computerworld, at det ikke var overraskende, at snakken om antivirus-behov på Mac dukkede op.

"Apple har vundet en god bid markedsandele på det seneste, og det er ikke gået ubemærket hen hos de it-kriminelle, som vi har set producere skadelig kode til Mac OS X, der leveres på samme måde, som det sker på pc'ere. Dels igennem social engineering og dels igennem klient side drive-by exploits," sagde Peter Kruse dengang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere