Artikel top billede Ikon

Foto: Tulip

Tulip vil lave pølser på Facebook

Vil du hellere have grønne end røde pølser? Eller mener du, det er på tide, at leverpostejen skifter navn til noget smartere? Snart giver Tulip forbrugerne mulighed for at diskutere produktudvikling over Facebook.

Med et nyt projekt vil fødevare-koncernen Tulip forsøge at bruge Facebook som et værktøj til brugerdreven innovation. Projektet stadig er i den indledende fase, men hovedformålet står klart: Involvering af forbrugerne i udviklingen af Tulips produkter.

Projektet laves i samarbejde med Aarhus Universitet og IT-byen Katrinebjerg i Århus.

Kommunikationsmedarbejder hos Tulip, Rune Jungberg Madsen, fortæller, at det er et forsøg med et nyt værktøj til at få respons fra forbrugerne.

"Hvordan kan vi egentlig bruge de her nye medier, så det kommer både os og forbrugerne til gode?"

Han forklarer, at det ikke er nyt for Tulip at involvere kunder og forbrugere i udviklingen af virksomhedens produkter. Gennem et forbrugerpanel har virksomheden tæt kontakt til de kunder, som i sidste ende skal spise Tulips varer.

Derfor er det også et naturligt skridt for den store koncern at forsøge at åbne yderligere op for innovationsprocessen. Og valget af Facebook som værktøj skyldes primært, at brugerne allerede er på det sociale netværk.

"Pointen er, at i bred kommunikation skal du være der, hvor brugerne er. Det er svært at få folk til at logge ind hos os og deltage, men mange danskere er jo allerede på Facebook," siger han.

Pølser i horisonten

I første omgang skal du dog ikke forvente at kunne designe din individuelle pølse eller overbevise Tulip om at lave en Mou-suppe efter din egen hirse-rødbede-opskrift over Facebook. De første forsøg vil formentlig rette sig mod sundhed og sunde fødevarer.

"Det, vi rent konkret gør, er at udvikle en applikation om et konkret emne. Der er mange ting, vi godt vil i dialog med forbrugerne om, og sundhed er en trend i forhold til fødevarer nu," siger Rune Jungberg Madsen.

"Vi vil gerne arbejde med at gøre madvarerne lettere, så vi prøver at finde ud af, hvad folk gerne vil have," lyder det fra kommunikationsmedarbejderen.

Han fortæller, at Tulip på Grøn Koncert prøvede at lave grønne pølser.

"Det er bare for at sige: Det kan vi også, men synes I vi skal gøre det? Man er nødt til at stikke hovedet ud af busken, for at få noget respons," siger Rune Jungberg Madsen.

Stik hovedet frem

Han fortæller, at Tulip går helhjertet ind i projektet, for med den åbne dialog er der også en risiko for kritik.

"På de her medier, har folk en forventning om dialog. Og der er en risiko for, at vi møder kritik. Men den tager vi med," siger Rune Jungberg Madsen og fortsætter:

"Hvis man beder folk om at komme med input, så skal man tage dem seriøst. Vi har det sådan, at når man beder folk om at bruge tid på det her, så skal vi også bruge det."

Han forklarer, at en af forhåbningerne hos Tulip også går på, at brugerne kan være med til at bremse dårlige ideer tidligere i et innovationsprojekt.

"Der kan godt være en ide, som en lille gruppe synes er god, men som ikke sælger noget, når det bliver et produkt. Og jo tidligere man kan få bremset en forkert innovation, jo bedre," konstaterer Rune Jungberg Madsen.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis