Artikel top billede

Microsoft og EU sætter sig til forhandlingsbordet

Microsoft er tilsyneladende på besøg hos EU for at forsøge at nå til enighed i sagen om bundlingen mellem Internet Explorer og Windows.

Selvom Microsoft i sidste måned kom EU i forkøbet og valgte at fjerne Internet Explorer fra det kommende Windows 7, har selskabet fortsat brug for at få talt med EU og konkurrence-kommissær Neelie Kroes om sagen, inden den udvikler sig i en - for Microsoft - endnu mere uheldig retning.

Nyhedsbureauet Bloomberg har da også af flere unavngivne kilder fået bekræftet, at Microsoft i øjeblikket fører en dialog med EU om blandt andet Internet Explorers fremtid i forhold til Windows-styresystemet.

Dette ønsker Microsoft dog hverken at be- eller afkræfte.

I maj måned var forholdet mellem Microsoft og EU ellers ganske køligt, da Microsoft aflyste en høring, fordi vigtige EU-embedsmænd havde meddelt, at de ikke kunne deltage på de fastsatte datoer.

Få uger senere valgte Microsoft at gøre kort proces og helt fjerne IE for at undgå flere af de EU-sager, som tidligere har resulteret i gigant-bøder til selskabet.

Microsoft har samtidig givet udtryk for, at selskabet ikke kunne afvente EU's beslutning på området, da Windows 7 skal være i butikkerne allerede den 22. oktober.

Det er senere blevet meddelt, at IE nu vil blive distribueret på cd-rommer i butikkerne og via FTP, og spørgsmålet er så, om det tilfredsstiller EU.

Kan Microsoft overbevise EU?

Et EU-forslag har tidligere gået på, at Microsoft ligefrem skulle tvinges til at tilbyde installation af konkurrerende browsere som Opera, Firefox og Chrome under opsætningen af Windows.

Umiddelbart efter Microsofts beslutning om at fjerne IE, meddelte EU da også, at den handling ikke umiddelbart ændrer noget for EU.

"Det er i deres interesse (Microsoft, red.) at nå til enighed, før EU må pålægge dem sanktioner," udtaler Matt Rosoff fra analysehuset Directions on Microsoft til Bloomberg.

"På den måde har Microsoft i det mindste lidt kontrol over de handlinger, de skal forestage sig, hvis de kan blive enige for lukkede døre," siger han.

I 2004, forud for EU's gigant-bøde til Microsoft, rejste topchef Steve Ballmer til Bruxelles for at bede EU om godt vejr, inden EU-Kommissionens hammer skulle falde i den årelange monopolsag mod Microsoft.

Alligvel endte EU med at idømme Mirosoft milliard-bøder både i 2004 og i 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer