Artikel top billede

Illustration: Duncan Walker/Kelvin Wakefield/iStockphoto (Foto: copyright of duncan p walker / Duncan P Walker)

Kinas censur-dæmning breder sig trods modstand

Kina har udskudt sit krav om præinstalleret censur-software på alle computere til det kinesiske marked. Men kun for at give producenterne tid til at føje diktaturet.

Den kinesiske stat har opgivet sit krav, om at alle pc'er på det kinesiske marked fra og med i går skulle sælges med en særlig censur-software præinstalleret. Men det betyder ikke, at kineserne slipper for big brother-softwaren, kaldet "Den Grønne Dæmning", skriver den statskontrollerede avis China Daily:

"Regeringen vil uden tvivl gennemføre direktivet om Den Grønne Dæmning. Det er kun et spørgsmål om tid. (...) Det, der vil ske, er, at visse pc-fabrikanter vil have den inkluderet i deres pc-pakker før andre," udtaler en anonym embedsmand ifølge avisen.

China Daily skriver endvidere, at Kinas egne pc-giganter inklusive Lenovo allerede har meddelt, at de vil installere softwaren, som regeringen har givet dem besked på.

Offentligt pres

Den Grønne Dæmning skal ifølge Kinas regering beskytte unge mod pornografisk indhold på nettet. Men projektet har mødt massiv international kritik, da softwaren let vil kunne bruges til at understøtte den kinesiske stats i forvejen udbredte censur af kritiske røster om eksempelvis Tibet og massakren på Den Himmelske Fredsplads.

Udskydelsen af 1. juli-deadlinen for Den Grønne Dæmning er ellers blevet udlagt som en symbol på offentlighedens stigende indflydelse i den kinesiske diktaturstat. Her har kommunistpartiet normalt gennemtvunget sine beslutninger uden skelen til borgernes holdninger.

"Vi mener, at det er et resultat af mange parters indsats, men vi mener også, at den offentlige opinion spillede en større rolle end andre," siger Edward Yu, der er direktør for det Beijing-baserede analyseselskab Analysys International, til nyhedsbureauet Associated Press.

Google rettede ind

Søgetjenesten Google har tidligere fået kritik for at bukke under for censur-kravene på det kinesiske marked.

Blandt andet dukker sider fra de kinesiske myndigheder op, når brugerne skriver "tibet" eller "human rights".

Øverste mand i Google, Eric Schmidt, fortalte i 2006, at søgetjenesten var nødt til at respektere og følge lovgivningen i hvert enkelt land. Også selvom det indebærer censur.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere