Artikel top billede

"Alt for få unge kender mulighederne i it-erhvervet. Selvfølgelig skal man vælge uddannelse og karriere med hjertet, men man kan ikke vælge noget, man ikke kender," siger chefkonsulent Mette Lundberg, IT-Branchen. (Foto: /)

It-job rager danske unge en høstblomst

Kun 20 procent af danske unge på vej i uddannelse har godt kendskab til jobmulighederne i it-branchen. Innovationsevne og en bugnende lønpose kunne trække flere til.

Kun hver femte unge, der er på vej i uddannelse, kender til jobmulighederne i it-verdenen. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Capacent har lavet for erhvervsorganisationerne IT-Branchen og Dansk Erhverv.

Mens 20 procent mener, at de har godt eller meget godt kendskab til it-jobmulighederne, svarer 51 procent, at de har dårligt eller meget dårligt kendskab til mulighederne.

"Det er et skidt udgangspunkt. Alt for få unge kender mulighederne i it-erhvervet. Selvfølgelig skal man vælge uddannelse og karriere med hjertet, men man kan ikke vælge noget, man ikke kender," siger chefkonsulent Mette Lundberg, IT-Branchen.

Også kendskab til it-uddannelserne halter blandt de 445 adspurgte unge, der enten netop har valgt uddannelse eller i de kommende år skal vælge uddannelse.

27 procent vurderer, at de har et godt eller meget godt kendskab til uddannelser inden for it-området. Og igen svarer 51 procent, at de har dårligt eller meget dårligt kendskab til området.

"Det er selvfølgelig ikke vores mål, at alle skal vælge en it-uddannelse. Men det må være et mål, at så godt som alle har et basiskendskab til mulighederne - ligesom de ved, at man kan læse jura eller medicin," mener chefkonsulenten.

Hun fortæller, at andre undersøgelser, som sammenligner forskellige uddannelser, viser, at kendskabet til it-uddannelser ligger rigtig dårligt i forhold til andre uddannelser.

Kampagnesite og praktikuge

Mette Lundberg har ansvar for IT-Branchens kampagne for flere unge i it og peger på to eksisterende projekter, som svar på rekrutteringsproblemerne:

"Siden lanceringen lige før jul har vi haft 55.700 unikke besøgende på kampagnesitet choosedifferent.com, og vi får rigtig mange spørgsmål, som viser, at der er stor usikkerhed om, hvad man skal vælge. Hvilke uddannelser fører til hvilke job?" fortæller hun.

På samme site kan unge i de kommende 9. klasser orientere sig om det andet projekt, IT-Branchens fælles praktikuge, som 150 unge sidste år deltog i.

Innovation og høj løn trækker

Capacent har også spurgt de unge, hvad der kunne få dem til at overveje en it-uddannelse og bagefter et job i it-branchen.

Blandt de unge mænd peger flest på valgmuligheden, "at man kan arbejde i et dynamisk og innovativt miljø" (55 procent), mens det "at man får en relativt høj løn" kunne få 41 procent til at overveje en it-karriere.

Blandt de unge kvinder er det en høj løn, der vækker størst interesse (39 procent). Men næsten lige så mange kunne lade sig lokke af, "at man kan arbejde med projekter inden for for eksempel sundhed og miljø" (38 procent).

"Vi vil jo meget gerne have, at også den kvindelige del overvejer it-erhvervet. Men undersøgelsen viser, at vi skal blive bedre til at fortælle, hvad it-projekterne bidrager til ude i samfundet. Det er vigtigt at få forklaret, it også handler om projekter, der nedbringer ventelister i sundhedsvæsenet, og projekter om energistyring, som reducerer CO2-udslippet," mener Mette Lundberg.

Ingen reklamer for høj løn

Selv om mange svarer, at en høj løn også kunne lokke dem til it-branchen, er det indtil videre ikke noget, som foreningen IT-Branchen har tænkt sig at fokusere på i sin markedsføring:

"Jeg tror, det er alment kendt, at it er et relativt vellønnet erhverv. Og når man kigger på hele paletten af, hvad der afgør unge menneskes karrierevalg, så ligger løn normalt lavt. Derfor tror jeg ikke, det er det, vi skal slå på."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere