Artikel top billede

"Vi ser dette tilkøb som en naturlig styrkelse af vores nuværende outsourcing- og hostingforretning," udtaler Ateas administrerende direktør Peter Trans.

Mondo sælger sine hosting-aktiviteter til Atea

Mondo har som sidste fase af en omstrukturering indgået aftale om at sælge sine hosting-aktiviteter til forhandleren Atea.

Mondo, der hidtil har været kendt som "hosting-selskabet Mondo", skal have nyt navn, fordi it-forhandleren Atea overtager hosting-aktiviteterne.

Aftalen med Atea træder i kraft med det samme, og Mondo vil over de kommende måneder overføre kunderne til Atea, der er Nordens største it-forhandler.

Uden sit driftscenter vil Mondo koncentrere sig om forretningsområderne software outsourcing, online-portaler og CRM-konsulentydelser. Sidstnævnte bliver leveret fra Mondos udviklingscentre i Danmark, Ukraine og Pakistan.

"Med den globale finanskrise har vi set en øget efterspørgsel på ydelser og løsninger, hvor virksomhederne kan styrke deres kunderelationer gennem CRM- og web-løsninger og samtidig spare ressourcer ved at outsource softwareudviklingen," udtaler Lars Nordenlund Friis, administrerende direktør, Mondo, i en pressemeddelelse.

Ikke munter læsning

I marts blev Mondos 2008-regnskab offentliggjort, og det var ikke munter læsning.

Egenkapitalen var sidste år på minus 14 millioner kroner og resultatet før skat på minus 75 millioner kroner. På trods af det massive underskud forventer Mondo, der har investoren Ib Kunøe som medejer og bestyrelsesformand, at nå et positivt driftsresultat i år.

Hosting-delen udgør i dag cirka 25 procent af Mondos samlede omsætning, efter at man tidligere på året solgte en anden mindre del af hosting-forretningen til Aspect Networks.

"Det er et års arbejde og investeringer, vi nu afslutter med salget til Atea. Vores nye hosting-platform er et solidt fundament for, at Atea kan udnytte stordriftsfordele og skabe lønsomhed i hosting-forretningen," siger Lars Nordenlund Friis.

Hverken plads eller muskler

Mondo har hverken plads eller muskler til at udvikle hosting-området yderligere, men vil i stedet satse på at styrke forretningsområderne cloud computing og SaaS.

Fra købers side udtaler Ateas administrerende direktør Peter Trans:
"Vi ser dette tilkøb som en naturlig styrkelse af vores nuværende outsourcing- og hostingforretning og et væsentligt tiltag for at positionere os inden for cloud computing og 'Infrastructure as a service."

Udover Mondos hosting-aktiviteter overtager Atea med aftalen også 15 af Mondos ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere