Når man kigger nogle årtier ud i fremtiden, er der to udviklinger, der fuldstændigt kan ændre vilkårene for menneskeligt liv på jorden, og som egentlig begge virker reelt sandsynlige.
Den ene omtales ofte som 'the singularity' for netop at markere, at der i den grad er tale om en skelsættende begivenhed. Den indtræffer på det tidspunkt, hvor computeres intelligens overgår menneskets, hvorefter maskinerne overtager roret for den videre udvikling på kloden, samtidig med, at de mentalt accelererer fra deres menneskelige skabere med Moores lovs hastighed. I sandhed 'Computerworld'.
Den anden singularitet er klimaforandringerne, der i øjeblikket er on track til at trække tæppet væk under civilisationen, som vi kender og elsker den. Massive oversvømmelser af de mest befolkede egne, fejlslagen fødevareproduktion, hære af desparate klimaflygtninge, diverse økologiske sammenbrud, nå ja, og vindyrkning på Sjælland. Det er ikke nogen køn udsigt.
Interessant nok finder begge udviklinger sted inden for nogenlunde samme periode. Vi mærker allerede, at de begge vokser i styrke år for år, men i de kommende årtier vil de for alvor gøre sig gældende som realiteter, der ikke kan ignoreres.
Alligevel har jeg aldrig set dem tænkt systematisk sammen. Det er som om de befinder sig i hver sin fremtid; Enten får vi en nærmest klinisk techno-verden, hvor computere med iskold rationalitet styrer en menneskehed videre mod evig vækst i et samfund, der ligner en blanding af Dubai og Nordkorea.
Eller også ryger strømmen, samtidig med turene til Thailand, gulvvarmen, og indkøbene i supermarkedet, når vi reduceres til middelalderstadiet i en verden med rigtig dårligt vejr, og en forfærdelig masse mennesker, der kæmper om de svindende ressourcer.
Men vent, det kan blive meget værre: Hvad nu hvis der ikke er to fremtider? Hvis begge singulariteter indtræffer samtidig? Tjah, så minder det egentlig om noget, der er sket mange gange før i evolutionens historie:
En art blomstrer op, den fylder hele sin økologiske niche ud og kollapser pludselig i sit eget skidt, den dag den har udtømt alle ressourcerne og gjort forholdene umulige for sig selv.
Men Livet går videre. Nye arter rejser sig af asken, med helt andre egenskaber. Måske springer livets proces til den teknologi, mennesker har skabt, som Livet 2.0.
Måske viser vores maskiner sig at være fit til at fortsætte, hvor vi slap - velsagtens vil deres projekt være at omdanne alt stof på planeten til tænkende materiale. Eller også bliver ingen af singulariteterne helt så dramatiske, som de ser ud til lige nu. Pyh. Alle ånder lettet op.
Det store spørgsmål til begge singulariteter er selvfølgelig: Is it real? Det er banalt, men nogen skal jo sige det: I sidste ende afhænger det af os selv. Følger vi business as usual, så vil der opstå en kæmpe computer med en intelligens, som vi ikke kan overhøre, fordi det globale system er fuldstændigt afhængigt af den.
Og uden et relativt dramatisk skift i den globale livsstil, tyder alt på, at der vil ske voldsomme forandringer i klimaet og livsgrundlaget for milliarder af mennesker. Spørger man de bedste eksperter, vi kan finde, og det har jeg gjort igennem mange år efterhånden, så
virker ingen af singulariteterne u-sandsynlige.
Så skal vi panikke eller hvad? Det er umuligt at vide. Eksperterne kan tage fejl. Eller vi kan begynde at opføre os på måder, der mindsker sandsynligheden for, at tingene løber af sporet. Det er en de hårde knuder på den globale to-do liste.
Peter Hesseldahl er journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.