Artikel top billede

Microsofts gratis antivirus-software frigives i dag

Sidst på dagen dansk tid frigiver Microsoft en beta-version af Windows Essential Security, som i første omgang vil kunne hentes af 75.000 Windows-brugere.

Som navnet antyder, tilbyder Microsoft med Windows Security Essentials en sikkerhedspakke med de grundlæggende funktioner, der skal til for at beskytte en Windows-computer.

Microsoft har tidligere beskrevet Windows Essential Security som en "strømlinet løsning, der vil tilbyde en omfattende beskyttelse imod malware, herunder virus, spyware, rootkits og trojanere."

Sent mandag udtalte en talsperson fra Microsoft til Computerworld News Service, at pakken i første omgang kun vil kunne hentes af 75.000 personer. Det ser umiddelbart ud til, at Windows Security Essentials i beta-versionen kun vil blive frigivet i USA, Brasilien og Israel, men på denne side vil man senere i dag kunne finde mere information.

I sidste uge sagde Alan Packer fra Microsofts antimalware-enhed, at Windows Security Essentials blandt andet retter sig mod det voksende marked for netbooks.

"Vi har testet det (softwaren, red.) på netbooks, og en gigabyte RAM er faktisk rigeligt," sagde Alan Packer, der dog tilføjede, at man med færre RAM og langsommere processorer godt kan opleve, at sikkerhedspakken bliver for tung.

Nyt sikkerhedsforsøg fra Microsoft

Microsoft har flere gange forsøgt at komme ind på markedet for antivirus-løsninger, seneste med OneCare, der dog aldrig er blevet den store succes.

I 2007 var OneCare det eneste af 17 antivirusprogrammer, der dumpede i en stor test, og Microsoft har da også tidligere erkendt, at OneCare har nogle mangler.

Microsoft har også flere gange understreget, at selskabets antimalware-teknologi har vundet en række priser, og Morro bygger da også videre på den teknologi, som ligger bag OneCare.

Det nye ved Morro er derfor i høj grad, at Microsoft skærer alle de ikke-grundlæggende funktioner væk, så der bliver tale om et meget simpelt produkt, der skal opfylde de mest almindelige sikkerhedsbehov hos private Windows-brugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren