Artikel top billede

"Efter vores opfattelse burde det grundlæggende være sådan, at samfundet ejede den slags vigtige kommunikationskanaler," siger Enhedslistens Per Clausen om det nedgravede fibernet.

Fiberforslag fra IT-Branchen får nu politisk støtte

Alle danske bredbåndsudbydere skal have adgang til det danske fibernet. Uanset ejerforhold, lyder det fra Enhedslisten.

Debatten om fremtidens fibernet i Danmark har i de senere uger taget fart, efter at TDC blev nævnt som en mulig køber af DONG's fibernet.

It- og teleordfører Per Clausen fra Enhedslisten er en af de politikere, der nu ønsker, at videnskabsminister Helge Sander (V) kommer på banen.

"Vil ministeren tage initiativ til at sikre alle udbydere af internetforbindelser adgang til fibernettet i Danmark?" lyder det i Per Clausens spørgsmål til ministeren.

Politikeren mener, at det er nødvendigt at regulere al fiber, så alle udbydere har adgang til det.

"Efter vores opfattelse burde det grundlæggende være sådan, at samfundet ejede den slags vigtige kommunikationskanaler, så man på den måde kunne sikre, at alle havde adgang. Men sådan er det ikke, og så må vi prøve med det her," siger Per Clausen.

På linje med IT-Branchen

Per Clausen lægger sig dermed på linje med brancheorganisationen IT-Branchen, der ønsker, at fibernettet skal åbnes for andre tjenesteudbydere end bare dem, der sidder på ejerskabet. Også selvom ejeren ikke er en stor aktør på markedet.

"Teknologien bliver en flaskehals, og der bliver én fiberadgang per husstand, og derfor skal den reguleres," fortalte IT-Branchens konstituerede administrerende direktør, Jane Eis Larsen, for nylig til Computerworld.

Ingen minister-garantier

Det er også flaskehalsen, som Per Clausen fremhæver som argument for, at der skal reguleres. Hjemmene får formentlig kun en enkelt fiberindgang, vurderer han.

"Hvis man ikke har ejerskab over det, så skal man sikre, at et monopol på det her ikke kan misbruges til at score profitten, for det er fuldstændig rigtigt, at folk ikke får et utal af måder, hvorpå de kan få fiber til deres hjem," siger Per Clausen.

Per Clausen har tidligere spurgt finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), om han ville sikre, at DONG ikke solgte fibernettet til TDC. Det hverken kunne eller ville ministeren.

Minister erkender svagere konkurrence

Også it- og teleordfører Morten Helveg Petersen fra De Radikale har tidligere sagt, at der er behov for en ny diskussion om adgangen til det danske fibernet.

"Pointen i alt det her er, at det er endnu et eksempel på, at du har et stykke spændende ny teknologi, som stiller lovgivere i en situation, hvor man bliver nødt til at overveje, om vi er på plads og der, hvor vi skal være i forhold til konkurrencereglerne," fortalte Morten Helveg Petersen til Computerworld.

Efterfølgende erkendte videnskabsminister Helge Sander (V), at konkurrencen ville blive svækket i Nordsjælland, hvis TDC overtog ejerskabet af DONG's fibernet i området.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere