Artikel top billede

Stifter af Columbus IT, Michael Gaardboe og Omadas stifter Morten Boel Sigurdsson.

To danske Microsoft-partnere blandt verdens bedste

To danske Microsoft-partnere er blevet kåret til verdens bedste af slagsen.

De to danske Microsoft-partnere Omada og Columbus IT er blandt de allerbedste i verden.

De to er i hver deres kategori blevet kåret som den bedste Microsoft-partner på kloden.

Omada vinder for andet år i træk prisen som verdens bedste 'Security solutions, identity and secure access- partner', mens Columbus IT bliver kåret som verdens bedste 'Dynamics Retail Partner'.

Columbus IT har desuden været nomineret i kategorierne 'Dynamics Manufacturing Partner' og 'Dynamics Distribution Partner'.

Omada vandt ganske usædvanligt i den samme kategori sidste år, hvilket ifølge Microsofts salgsdirektør, Susanne Lund, er enestående.

"Det er jo alene flot at vinde et år, og det er helt fantastisk at vinde to i år i træk. Det mener jeg ikke er sket tidligere," siger hun.

For Omada-direktør Morten Boel-Sigurdsson er det efterhånden ved at være hverdag at modtage priser. I hvert fald har den unge direktørs selskab løbende halet en hel stribe priser ind gennem årene.

Eksempelvis blev Omada i 2004 kåret til Danmarks bedste it-selskab af Computerworld, og samme år fik selskabet regeringens iværksætterpris, ligesom Omada har fået priser i Tyskland samt af Microsoft tidligere.

Selv mener Morten Boel-Sigurdsson, at en del af hemmeligheden skal findes i Omadas fokus på innovation, som danner grobund under den fortsatte vækst og produktudvikling inden for løsninger til procesoptimering, adgangskontrol og compliance (at overholde regelsæt, red.).

"Vi har sat innovationen i system. Vi har en løbende tre års-plan, så vi ved hele tiden, hvor vi vil hen," siger han.

Microsofts årlige partner-kåringer finder sted blandt et par tusinde nominerede partner-selskaber fra hele verden.

De mange nominerede partnere screenes først, hvorefter en række udvalgte selskaber analyseres i dybden. Her kigges der blandt andet nærmere på kunder, løsninger og lignende.

De to selskaber vil formelt modtage prisen, når Microsofts årlige partnerkonference, WPC, om et par uger løber af stablen i New Orleans, USA, med deltagelse af mange tusinder partnerfirmaer fra hele verden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere