Artikel top billede

Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Bagger styrker sig på anklagebænken

Iført jakkesæt og nystrøget blå skjorte kom Stein Bagger ind i retslokalet. Han hilste pænt på anklagerne, inden han satte sig - klar til tre hektiske dage.

Han drejede låget af en Cola Light og tog en styrkende tår, inden han åbnede den elegante sorte mappe, der var fyldt af tre tykke ringbind.

Med øjnene rettet mod tilhørerne i det propfyldte retslokale, satte Stein Bagger sig lidt i ni mandag morgen på anklagebænken i en af danmarkshistoriens største svindelsager.

Mediernes interesse har siden Stein Baggers forsvindingsnummer i slutningen af november været enorm.

Retten havde ventet et rekordstort fremmøde, men alligevel var mængden af journalister og andet godtfolk foran retsbygningen overvældende.

De var der alle - fra Ekstra Bladets tidligere Cavlingprisvinder Bo Elkjær til Bubber. Vejen op til Retten i Lyngby var sort af mennesker, da Stein Bagger lidt i halv ni ankom på bagsædet af en mørk stationcar.

IT Factory-direktøren er sigtet for bedrageri og dokumentfalsk af særlig grov karakter.

Op til 12 års fængsel

På anklageskriftet står hele 61 punkter, der ifølge normal retspraksis, vil blive læst op for den anklagede.

Den tidligere administrerende direktør for IT Factory står anklaget for svindel for 831 millioner kroner og risikerer 12 års fængsel.

Massiv svindel

Blandt anklagepunkterne står blandt andet:

- Forfalskning af en faktura fra IBM Danmark på 14.662.041 kroner

- En anden forfalskning af en faktura fra IBM Danmark på 32.515.408 kroner

- Forfalskning i forbindelse med en leasingaftale hos Siemens Financial Services Ballerup på 35 millioner kroner.

Og sådan fortsætter listen af ugerninger.

Det tidligste forhold daterer sig til 10. marts 2005.

Selvom svindlen er taget til i 2008, omhandler retsbegæringen otte forhold fra 2006 (plus fire underpunkter i et forhold) og 16 forhold fra 2007 (syv underpunkter i et forhold).

I 2008 har Stein Baggers svenske makker, Mikael Ljungman, spillet en væsentlig rolle.

Han står nævnt i forbindelse med 11 forhold i løbet af 2008.

Kæmpe interesse

Retten i Lyngby er lige nu spækket til bristepunktet af mediefolk, som følger Bagger-sagen, der indeholder alt fra overfald, diamanter, luksushoteller i Dubai, flugt, dyre biler, rockere og kendisser på stribe.

Af anklageskriftet får man da også et lille indblik i den luksus, der har omgivet direktøren, som nu sidder på anklagebænken.

Her fremgår det, at politiet vil konfiskere en række billeder af berømte kunstnere som Miro, Picasso og Kurt Trampedach.

Dertil kommer en række ure af mærket Rolex, Vacheron Konstantin, Corum og Zenith.

Uden for retten er mediernes kamerabiler smidt. Allerede ved syv-tiden var første kamerabil på plads.

Også borgere har fundet vej til retten.

27-årige Oliver Mikkelsen, der arbejder som vikar, har taget fri fra arbejde i dag.

Han vil forsøge at kapre en af tilhørerpladserne til dagens retsmøde.

"Jeg var her klokken 06.30 og håber at kunne komme ind," siger han.

Han har fulgt sagen i medierne og vil nu gerne se Stein Bagger med egne øjne.

"Og så håber jeg at få nogle nye informationer om sagen - blev Stein Bagger virkelig presset af nogen og hvad med de kontante betalinger, der er foregået i lufthavne og på parkeringspladser?" spørger Oliver Mikkelsen.

Om der vil blive løftet sløret for flere oplysninger i sagen for Oliver Mikkelsen og resten af Danmarks befolkning, vil du kunne følge her på computerworld.dk senere på dagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere