Artikel top billede

Netmedier sætter teknikvåben ind mod reklametyve

Scripts skal hjælpe netmedierne med at fastholde annonceindtægter, efter AidOnline tilbyder danskerne muligheden for at lade reklamepengene gå til hjælpeorganisationer.

Læs AidOnlines svar på tiltale: Web-medierne har antik forretningsmodel

Efter AidOnline-tjenesten i går er dukket op på nettes overflade, har flere netmedier raset og svinet tjenesten til, fordi den lokker danskere til at kigge på internettet igennem en browser, der fratager netmedierne deres annoncekroner.

Men det skal være slut nu, mener netmedierne, der er klar med nye våben i kampen mod AidOnline.

Både bold.dk og de to fremtrædende søgemaskineoptimeringsfolk Thomas Rosenstand og Mikkel DeMib har udviklet scripts, som netmedierne kan implementere til at nulstille AidOnlines reklamer og i stedet vise mediehusenes egne reklamer.

"Der er ikke noget galt i at tjene penge, men det er amoralsk, når det sker på bekostning af godtgørende organisationer. Danskerne tænker jo, at de hjælper et godt formål, men konsekvensen er, at i forvejen trængte nyheds- og nichesites mister annoncekroner samt at journalisterne og administrative medarbejdere bliver fyret," siger Thomas Rosenstand fra webbureauet Concept Interest som begrundelse for at udvikle anti-Aidonline-scriptet.

Scriptet vil være til rådighed i dag på hjemmesiden stop-aidonline.dk.

En bombe under nettet

Thomas Rosenstand kalder AidOnline en bombe under nettet, fordi tjenesten og lignende annonce-initiativer i yderste konsekvens vil rydde nettet for kvalitetsnyheder og nichesites, hvor folk kan komme og få råd og vejledning.

"Nødhjælpsorganisationerne deltager også som hælere af annonceindtægterne fra AidOnline - måske ikke rent juridisk, men i hvert fald i moralsk forstand," lyder skudsmålet fra Thomas Rosenstand.

Flere nødhjælpsorganisationer har over for Computerworld bekræftet, at de ikke kan se noget galt med forretningsmodellen.

Det skyldes ifølge hjælpeorganisationerne, at netbrugerne reelt har et frit valg, om de vil støtte organisationerne med AidOnline-værktøjerne eller lade stå til og se de traditionelle banner-reklamer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere