Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Det er købers marked. Software-leverandørerne har været nødt til at ændre deres prispolitik.

Finanskrisen har ført til prisændringer for software

En ny rapport viser, at software-leverandørerne har taget en række forskellige skridt for at bejle til de tilbageholdende kunder.

Computerworld News Service: Den verdensomspændende recession har lagt loft på it-budgetterne, men har også fået leverandørerne til at gøre deres software-prissætning og licensmodeller mere kundevenlige, påpeger ny rapport fra Forrester Research.

Forresters undersøgelse kigger på, hvordan prissætnings- og licensstrategierne hos 12 leverandører af software til store virksomheder ændrede sig i fjerde kvartal 2008 og første kvartal i år.

Den klart mest dramatiske ændring er SAP's meget omtalte aftale med virksomhedens brugergrupper angående såkaldte KPI'er - key performance indicators, eller nøgleindikatorer for virksomhedsresultater - for at sikre værdien af dens dyrere men også mere omfattende Enterprise Support-tjeneste.

"SAP-ændringen har ikke rigtigt fået resten af markedet til også at tilbyde KPI'er," siger rapportens forfatter, Ray Wang, analytiker hos Forrester.

Men i det store hele, så "er det virkelig købers marked. Vi ser, at leverandørerne virkelig er meget mere forhandlingsvenlige særligt overfor nye kunder," påpeger han.

Udover større fleksibilitet ved forhandlingsbordet har leverandører af forretningssoftware til de store virksomheder ifølge Forrester foretaget en række ændringer i deres politik de seneste måneder.

Global døgndækning

Deltek, som producerer software til projekt-orienterede virksomheder i for eksempel bygge- og anlægssektoren og i luftfartsindustrien, har skabt simplificerede prispakker og har standardiseret vedligeholdelses- og supportpriserne for alle moduler ved 18 procent, viser Forresters rapport.

En anden ERP-leverandører, Lawson Software, øgede for nylig sine supportydelser heriblandt med en tilføjelse af global døgndækning alle ugens dage.

Også Microsoft har udrullet en ny supportydelse i den dyre ende, Premier Mission Critical Support, samt betalingsplaner, der stækker sig over flere år for Dynamcs CRM og ERP.

Spørgsmålet er dog, om kunderne kan fastholde disse forhandlingsfordele, når økonomien går i bedring igen.

"Jeg er sikker på, at når økonomien begynder at komme sig, vil der blive givet færre rabatter. Noget, kunderne kan gøre her og nu, er dog at forsøge at få inkluderet nogle klausuler om prisgaranti i deres kontrakter," siger Ray Wang.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere