Artikel top billede

HP vil outsource europæisk server-produktion

HP flytter produktionen af servere og storageprodukter ud af Vesteuropa for at spare penge.

Computerworld News Service: Hewlett-Packard har planer om at outsource fabriksproduktionen af storage og servere til de store virksomheder i Europa for at skære ned på omkostningerne.

HP vil i løbet af næste år flytte den eksisterende produktion i Tyskland og i Erskine i Skotland til en tjekkisk partner. Det sker med henblik på at optimere omkostningsstrukturen, melder virksomheden.

HP vil endnu ikke ud med navnet på den pågældende partner, da virksomheden stadig forhandler med et antal tjekkiske produktionspartnere, oplyser talskvinde for HP, Anette Nachbar.

Udover overførslen af produktionsjob er HP også i fuld gang med andre planer om at skære i arbejdsstyrken i Europa.

Efter måneders forhandlinger med medarbejderrepræsentanter har virksomheden nu fremsat en plan for omstruktureringen til European Works Council.

5.700 skal ud

Det er planen at fyre 5.700 ud af de 80.000 ansatte i Europa, Mellemøsten og Afrika, oplyser virksomheden.

Disse fyringer vil ske over to år og vil påvirke alle forretningsenheder, jobfunktioner og lande, siger Nachbar.

Der er endnu ikke taget nogen beslutning om præcis hvor mange job, der bliver skåret ned i hvert land eller hver division, fastslår hun.

Før virksomheden kan offentliggøre flere detaljer, er det nødvendigt først at diskutere sagen med medarbejderrepræsentanterne for at rette sig efter visse landes lokale lovgivning, forklarer hun.

Disse diskussioner vil sandsynligvis begynde sidst i juni, og detaljerne om fyringerne vil blive offentliggjort de efterfølgende uger, oplyser virksomheden.

I løbet af det næste år vil HP fyre 6.000 ansatte eller omkring to procent af arbejdsstyrken på verdensplan, oplyste virksomhedens i sidste uge.

På trods af et fald på tre procent i omsætningen giver virksomheden stadig overskud. HP offentliggjorde et overskud på ni milliarder kroner ud af en omsætning på 145 milliarder kroner i virksomhedens regnskabskvartal, der sluttede 30. april.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren