Artikel top billede

Service Pack 2 til Vista - få overblikket her

Mens al opmærksomheden i de seneste måneder er gået til det kommende Windows 7, frigav Microsoft i denne uge Service Pack 2 til Vista. Her kan du læse om indholdet i SP2.

Da Service Pack 2 til Windows XP i sin tid blev frigivet, var der tale om markante forbedringer af blandt andet sikkerheden i styresystemet.

I denne uge frigav Microsoft så SP2 til storebroderen Vista, og spørgsmålet er, hvor meget denne opgradering kan gøre for det hårdt prøvede operativsystem, der har måttet se det kommende Windows 7 løbe med al opmærksomheden i den seneste tid.

SP2 til Windows Vista kommer sammen med SP2 til Windows Server 2008. På den officielle Vista-blog skriver Microsoft, at den kombinerede pakke skal gøre udrulningen lettere for it-administratorer.

SP2, der afløser SP1 fra marts 2008, findes endnu ikke i en dansk version, og der vil gå yderligere et par uger, før den automaisk dukker op via Windows Update. Man kan dog hente den engelske version manuelt allerede nu.

Som Microsoft også skriver på bloggen, så er det fleste af opdateringerne i SP2 allerede tilgængelige som individuelle downloads, så SP2 er først og fremmest en samlet opdatering, der sikrer, at man har installeret alle de nye opdateringer til styresystemet. Når det er sagt, så ligger der flere interessante tiltag i SP2 til Vista.

Microsoft: Her er forbedringerne
Et af de største kritik-punkter af Vista har været de kompabilites-problemer, som mange brugere måtte kæmpe med specielt i starten.

Med SP2 er det Microsofts mål, at tredjeparts-applikationer skal køre uden problemer. Konkret nævner selskabet, at Spysweeper og ZoneAlarm med SP2 også vil fungere med POP3 email-konti.

Af andre konkrete forbedringer nævner Microsoft, at man med SP2 også kan understøtte 64-bit CPU'er fra VIA Technologies.

Derudover har Vistas understøttelse af trådløse standarder fået et løft, så systemet nu understøtter den nyeste version 2.1 af Bluetooth-standarden og er bedre til at genetablere forbindelsen til WiFi-netværket efter dvale.

SP2 skal efter Microsofts udsagn også forbedre ydeevnen i sidebaren på Vista-skrivebordet, og blandt de nye muligheder er også, at Vista-brugerne nu kan brænde Blu-Ray diske uden ekstra software.

Microsoft gør desuden en del ud af at fortælle om Windows Search 4.0, der kommer med servicepakken og skal gøre indekseringen og søgeresultaterne i Vista bedre, når man leder efter specifikke dokumenter, e-mails, musik-filer, billeder og andet på computeren.

Se hele listen med forbedringer her.

Det mener anmelderne om SP2

Det er endnu småt med anmeldelserne af den endelige version af SP2 til Vista, men beta-versionen, som blev frigivet for nogle måneder siden, har generelt skabt positive reaktioner.

Techradar.com har dog en længere gennemgang af SP2 - den endelige version - og her hæfter man sig specielt ved muligheden for nu at kunne brænde Blu-Ray-diske uden ekstra software.

Desuden bemærkes det, at det går markant hurtigere, når man flytter filer fra en mappe til en anden eller til et eksternt drev, ligesom Microsofts løfter om en bedre styring af strømforbruget på bærbare delvist bekræftes i anmeldelsen.

Microsoft-ekspert Paul Thurrott, der star bag siden SuperSite for Windows, havde forud for frigivelsen af den endelige SP2 også en gennemgang af opdateringen med udgangspunkt i beta-versionen

"Dem, der håber på dramatiske forbedringer i klient-OS'et, bør kigge efter Windows 7 frem for på Windows Vista med SP2. Når det er sagt, så opfylder SP2 kravene til en traditional servicepakke ved at samle tidligere frigivede opdateringer i en samlet pakke, der er let at udrulle og ikke forstyrer eller ændrer den daglige brug dramatisk," bemærkede Paul Thurrott blandt andet.

Op ad bakke for Vista

Windows Vista blev lanceret i 2005. Selvom styresystmet rummede store grafiske forbedringer i forhold til XP, blev netop dette genstand for en del kritik, fordi systemet var for tungt at bokse med.

Mange oplevede også prorblemer, når en printer skulle sluttes til, eller når forretnings-applikationerne skulle køre på den nye platform.

Da XP generelt er et velfungerende operativsystem, har mange valgt at beholde den Windows-version, ligesom mange virksomheder har nedgraderet ny-indkøbte Vista-computere til XP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere