Artikel top billede

Microsoft får ny milliard-dom for patentkrænkelse

Microsoft har netop tabt den anden patent-sag på blot to måneder. Software-giganten "er skuffet" over dommen og vil appellere.

Computerworld News Service: En nævningedomstol i Texas har dømt Microsoft til at betale en softwarevirksomhed fra Toronto i Canada godt en milliard kroner (200 millioner USD) for patentkrænkelse i adskillige af virksomhedens softwareprodukter, bekræfter Microsoft.

Kendelsen faldt efter otte dages rettergang for nævninge i U.S. District Court for the Eastern District of Texas.

Virksomheden i4i, som laver kollaborativ dokumentstyrings-software, indgav oprindeligt sagen i marts 2007 med en anklage om, at Microsoft forsætligt krænker patenteret teknologi i Microsoft Office Word 2003, Word 2007, .NET Framework og Windows Vista. I4i blev tildelt patentet U.S. Patent No. 5,787,499 i 1998.

Den teknologi, som ifølge domstolen krænker i4i's patent, muliggør specialtilpasset XML-tagging i Word 2003 og Word 2007, hvilket hovedsagligt bruges til at oprette og modificere skabeloner af Word-dokumenter.

Tre milliarder i alt

Microsoft udtaler at være "skuffet" over nævningenes afgørelse og vil appellere dommen.

"Vi mener, at beviserne tydeligt demonstrerer, at der ikke er tale om patentkrænkelse, og at i4i-patentet er ugyldigt," skriver Microsoft i en e-mail.

"Vi mener, at denne tilkendelse af skadeserstatning er juridisk og faktuelt uunderstøttet, så vi vil anmode domstolen om at omstøde kendelsen."

Det var ikke umiddelbart muligt at få en kommentar fra i4i. Men president for i4i Karen Heater har udtalt, at virksomheden føler at have "fået oprejsning" ved kendelsen.

Med denne kendelse har Microsoft tabt to patent-sager på lige så mange måneder. I april blev Microsoft dømt til at betale over to milliarder kroner (388 millioner USD) til Uniloc, som laver værktøjer til bekæmpelse af software-pirateri.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere