Artikel top billede

EU's milliard-bøder varsler nye tider for it-branchen

ComputerViews: EU og de amerikanske konkurrence-myndigheder har efter milliard-bøder til både Microsoft og Intel blikket stift rettet mod it-branchens aktører. Det er der en grund til.

ComputerViews: En bøde på otte milliarder kroner gør nas - selv for et selskab af Intels gigantiske størrelse.

Med udstedelsen af endnu en gigantbøde til et af verdens førende teknologiselskaber for konkurrence-forvridende forretnings-førelse, er EU for alvor trådt ind på banen som aktør på det globale teknologi-marked.

Med EU-dommen kan vejen nemlig være banet for også de amerikanske konkurrence-myndigheder, der med udnævnelsen af Christine Varney som konkurrencechef i det amerikanske justitsministerium overvejer at begynde at gå langt mere aggressivt til værks i håndhævelsen af de amerikanske konkurrence-love, end det er tilfældet i dag.

Det vil komme til at få konsekvenser for teknologi-branchen, der i forvejen er genstand for særlig bevågenhed fra både de europæiske og de amerikanske konkurrence-myndigheder.

Teknologibranchen skal nemlig kontrolleres og justeres, hvis den fri og frugtbare konkurrence skal blomstre, lyder myndighedernes vurdering.

Giganternes kamp

Der er en god grund til myndighedernes skarpe blik: Teknologibranchen er kamp-arena for giganter, som kæmper om milliarder og atter milliarder af kroner.

Aktørerne ved, at gårsdagens kæmper kan være morgendagens miniputter - og omvendt. Derfor handler det om at optimere omsætningen og indtjeningen i størst muligt omfang på ethvert marked, inden noget andet overtager dagsordenen.

Som branche er it-industrien præget af en særlig dynamik: Udviklingen går så hurtigt, at branchen ikke rigtigt når at blive moden og kravle op ad udviklings-skalaen.

Ét produkt sætter det hele igang

Det er et velkendt fænomen, at de fleste markeder opstår omkring skabelsen af én idé, der udmønter sig i ét produkt, som rammer et udækket behov og derfor bliver en succes.

Når successen er i hus, begynder det at vrimle ind på markedet med udfordrere til det originale produkt.

Når det sker, har det originale produkt som udgangspunkt opnået en rolle som de facto-standard, som de øvrige spillere altså alle udfordrer med alle tænkelige og tilgængelige midler - inklusive muligheden for at engagere de dømmende myndigheder til at stække konkurrenterne.

Med tiden finder vi balancen

Den almindelige udvikling er, at markeds-andelene udlignes med tiden i takt med, at det pågældende marked modnes, nye produkter kommer ind, leverandørerne konsoliderer sig, og alternativerne bliver nemmere og billigere at optage.

Det er en proces, der kan tage mange år.

Og de år har den stadig unge teknologibranche kun på enkelte områder været igennem - eksempelvis når det handler om pc'er, hvor IBM engang sad med de facto-standarden, samt mobiltelefoner, hvor Nokia engang sad på de facto-standarden.

På andre områder er udlignings-processen i gang.

Det gælder eksempelvis markedet for styresystemer, hvor Microsoft engang sad tungt på hele markedet, men nu udfordres af alternativer, der med tiden vil vinde større og større indpas - ikke mindst efter EU har blandet sig med udstedelsen af milliard-bøde til Microsoft.

Ligeledes er browser-markedet - hvor Microsoft også har siddet tungt på de facto-standarden - under omkalfatring, idet alternativerne her systematisk vinder frem.

Disse markeder er under udvikling.

Nyere markeder - hvor der fortsat i stor udstrækning er meget tunge og helt dominerende spillere, fordi markederne er ganske unge - tæller markedet for mp3-afspillere med Apples iPod- og iPhone-produkter i ledende roller. Samt nettets fortsat vækstprægede og lukrative søgemarked, som Google sidder tungt på.

Det har konkurrence-myndighederne da også noteret sig. Amerikanske Christine Varney har således tidligere varslet øget opmærksomhed på Googles voksende magt, ligesom Google næppe kan undgå at blive kigget efter i sømmene af EU.

På mange måder er det netop muligheden for de meget store gevinster som leverandør af en defacto-standard på et helt nyt marked i en periode, der er drivakslen i it-branchens ufattelige dynamik og fremdrift. Alle er på spring for at levere den nye Skype, den nye eBay, den nye iPod, den nye søgemaskine par excellence.

Med de svimlende gevinster, der venter den, der lykkes med dette projekt, er muligheden om indgreb, bøder og regulering fra EU og USA ikke særligt skræmmende.

Heller ikke selvom EU og USA retter det ekstra kritiske blik mod it-branchen i disse år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere