Da Storebæltsbroen blev indviet i 1998, kiggede en af arbejderne i et tv-interview stolt op på de 250 meter høje pyloner, der bærer vejbanerne, og sagde: "Jeg kan fortælle mine børn, at den bro, var far med til at bygge."
Det er en god følelse at have været med til at bygge noget stort, og den følelse forsvinder ikke med årene.
Lige som det sikkert stadig gibber i broarbejderen, når en fuld, russisk kaptajn sejler ind i hans bro, stikker det Hans Peter Dueholm fra IBM dybt i sjælen, når Dankortsystemet en gang imellem går ned.
Han var i begyndelsen af 90'erne med til at bygge den infrastruktur, der stadig er skelet og nervesystem i bankernes håndtering af betalingskort.
"Det gør ondt i mit hjerte, når kortene er nede, selvom det sjældent er teknikken, der er problemet. Det er som regel en menneskelig fejl. Teknikken bag Dankortet har i tidens løb måske fejlet en enkelt gang eller to på de tyve år, så nedbruddene sker som regel fordi, at mennesker ikke kan overskue de ændringer, de har med at gøre. Mainframe-infratrukturen bag systemet går aldrig ned, det har kørt så mange transaktioner."
"Jeg føler stadigvæk, at jeg er medejer af det system," siger Hans Peter Dueholm.
Distingveret og sjælden
58-årige Hans Peter Dueholm er i dag en sjælden fugl i IBM. Dels har han arbejdet for Den Blå Elefant i 30 år, dels har han som den blot anden nordiske ekspert, titlen Distinguished Engineer, DE, som er IBM's næsthøjeste anerkendelse.
Den højeste er IBM Fellow, men dem er der slet ingen af på vores længdegrader.
"Det er typisk amerikanere, som har masser af patenter, der bliver Fellows. Uden for USA og laboratorierne findes der én Fellow i England og en i Canada," forklarer Hans Peter Dueholm.
Distinguished Engineer er ikke kun en fin anerkendelse, der har sendt Hans Peter Dueholm op i IBM's executive-lønramme.
"Som DE kommer man ind i et netværk af ligemænd. Det er sådan en flok tekniske tempelriddere, der hjælper og har tillid til hinanden. IBM er jo ikke et Rambo-firma, der handler om den enkelte mand. Det, vi kan præsentere for kunderne, er en selv - plus alle dem, man kender. Jo flere, man kan trække på, jo stærkere er man," siger han.
Danmarks unikke system
Hans Peter Dueholm udarbejdede i 1984 IBM's tilbud på at udvikle det såkaldte PI-net, der står for Pengeinstitut-net. Tilbuddet gjaldt bankforeningen og sparekasseforeningen, som dengang opererede helt uafhængigt af hinanden.
Tilbuddet lå i størrelsesordnen 20-30 millioner kroner.
"Og det var slet ikke så dyrt. Vi kunne genbruge meget af infrastrukturen hos de enkelte bankcentraler, for mange af bankerne havde i forvejen IBM-udstyr, som styrede transaktionerne inde i maven på deres systemer.
Han kalder Danmarks betalingssystem unikt og mener, at succesen for PI-nettet også skal tilskrives de relativt små danske banker, der samlede sig om systemet i en fælles interesse.
"Måske er det Grundtvig og andelstanken, der spillede ind her," funderer han.
PI-nettet binder bankerne sammen og afgør, at man kan køre realtidstransaktioner, og for eksempel tjekke, om et kort er spærret. Pengeinstitutternes Betalings Service byggede selv applikationerne til IBM's infrastruktur.
"Det, vi byggede, var faktisk Danmarks andet Dankort-system. Christian Rovsing lavede det første, men han gik som bekendt fallit og stoppede udviklingen," fortæller Hans Peter Dueholm.
It, hvor svært kan det være?
Det lå egentlig ikke i kortene, at bondedrengen fra en lille by tæt på Karup Å og Hjerl Hede i Jylland, skulle bruge sit arbejdsliv hos en verdensomspændende it-virksomhed.
Efter sin realskole og senere gymnasium i Skive, tog Hans Peter Dueholm i begyndelsen af 1970'erne til Århus for at læse matematik og økonomi.
"Jeg skrev et tykt og kanon godt speciale, syntes jeg selv. Jeg var ved at være færdig med studiet, havde fået kone og næsten barn, så jeg skulle også have et arbejde, så jeg sendte ansøgninger til Danmarks Statistik og Økonomiministeriet, der var de mest oplagte arbejdsgivere for sådan én som mig."
Så så han imidlertid en annonce fra IBM, der søgte akademikere. Han kendte ikke noget til edb, men tænkte: Hvor svært kan det være?, og tog til København til jobsamtale med IBM. Han fik jobbet, flyttede med sin kone til Sjælland, og nåede at vædde en flaske whisky med en ven om, at han var tilbage i Århus inden fem år.
"Den flaske tabte jeg jo, og jeg fornyr ikke det væddemål, for så ville jeg skylde han fem flasker mere."
Hæveautomatovervågning
Hans Peter Dueholm kom til at arbejde som konsulent hos Danske Bank. Han beskæftigede sig ikke med hardware, men lavede blandt andet de systemer, der overvåger pengeautomaterne.
De første hæveautomater kom 1982 og kunne kun benyttes med bankernes egne hævekort. Lidt senere kom Dankortet, så folk kunne hæve kontanter overalt.
"Vi udviklede de systemer, der sørger for, at automaterne tæller rigtigt, og at der kommer en kvittering med ud. Det var et nyt overvågningsparadigme for edb-centralerne. Her lærte jeg it-håndværket, blandt andet som test-chef," siger Hans Peter Dueholm.
Han lærte sig at programmere, en disciplin der ellers ikke lige ligger i hans faglige boldgade. Men netop arbejde på tværs af faggrænser, er en hans yndlingskæpheste
"Jeg tror generelt, at vi er for bange for at skifte faggrænser. Vi er bange for at komme uden for vores comfort zone. Jeg er jo ikke datalog og ved som sådan ikke noget om latency. Men man skal da prøve noget nyt, for der er sammenhænge, som man ellers er tilbøjelig til at overse," mener IBM's distingverede ingeniør.
Infrastruktur med mange muligheder
Han mener, at meget tid og arbejde går til spilde, når folk glemmer at se sammenhænge. For eksempel da hans svenske kolleger for fire år siden lavede et road pricing-system til Stockholm.
"De opfandt det hele fra bunden, hvilket er helt unødvendigt, da infrastrukturen i den løsning, der kan aflæse et Dankort, sagtens kan bruges til at aflæse en nummerplade i stedet for. Funktionelt er det det samme. Der kommer et kort, der skal identificeres. Vores system er en basal infrastruktur, der kunne udnyttes i mange andre sammenhænge," siger han.
Selv indgår han også i andre sammenhænge, end de IBM- og infrastrukturrelaterede. For hver weekend spiller han håndboldkampe med sit hold Team Helsinge.
"Man skal lave noget helt andet, end det, man arbejder med. Man har gavn af at møde mennesker, der beskæftiger sig med noget andet, end en selv, og som har helt andre problemer og udfordringer."
Ellers læser Hans Peter Dueholm i sin fritid historiske værker, og har haft nok at gøre med at passe sine fire børn. De skal så ikke passes så meget mere, for hans ældste datter er i dag 31 år.
Dårlig til at være ond
Hans Peter Duetofts hverdag på it-fabrikken går med at lede 15 systemarkitekter. Det vil sige; ledelse kalder han det ikke, for coaching er mere korrekt, mener han. Og han kan bedst lide folk, der vil og kan diskutere, hvordan tingene skal løses.
"Jeg skal rydde mine medarbejderes problemer af vejen, så de får det optimale ud af deres arbejde. Jeg har store forventninger til folk, og jeg vil have folk, der kan køre selv. Jeg er ikke en god leder til dårlige folk. Når der skal skæres ind til benet i situationer, hvor det ikke fungerer, er jeg nok for vattet. Jeg er dårlig til at være ond overfor folk. Jeg er sikkert ikke ond nok," griner Hans Erik Dueholm, og ser alt andet end ond ud.
Selvfølgelig er man som leder også nødt ind imellem nødt til at træffe nogle ubehagelige beslutninger, som at afskedige eller skaffe sig af folk, erkender han.
"Men så hjælper jeg dem til, at det er deres egen beslutning. Nogle insisterer på at spille fodbold, selvom de ikke kan. Men måske er de gode til at løbe, og skal bare dyrke en anden sportsgren," siger Hans Peter Dueholm, og fortsætter med en anden sportsallegori.
"Du kan heller ikke være målmand, hvis du er bange for bolden. Det hjælper jeg folk til at forstå. Hvis man er bange for kunderne, går det jo ikke. Vi er en salgsorganisation. Så skal den ansatte hjælpes til at indse, at vi skal finde en anden ramme. Men processen er svær, især når man skal formulere det over for personen," siger han.
Egoistiske golfere
Hans Peter Dueholm er præget af sin opvækst på landet. Faderen mente, at sønnen skulle være gårdmand, degn eller skolelærer. Kun få fik som lille Hans Peter muligheden for at fortsætte i uddannelsessystemet efter endt grundskole.
Men drengens blik for tal gjorde det indlysende, at han skulle udnytte og fintune sine evner på universitetet, selvom landbo-livets værdier aldrig er blevet glemt.
"På landet er man vant til at hjælpe hinanden. Det er måske derfor, at jeg synes, at det er mærkeligt og egoistisk at trække sig tilbage fra arbejdslivet, når man er 60-62 år, og så begynde at spille golf. Man skal i hvert fald ikke brokke sig over samfundet, når man ikke gør en indsats," siger han.
Han kan godt forstå, at folk, som er slidt ned med dårlig ryg, ben eller arme, har behov for at lade sig pensionere som 60-årig.
"Men det andet er mangel på samfundssind. Man er jo ikke nyttig for samfundet, når man går og spiller golf for sig selv eller kroket ovre i det ene hjørne. Mine planer er at se, hvor længe jeg holder, og så længe der er nye udfordringer, og det er sjovt at gå på arbejde, så bliver jeg ved. Man skal yde det, man kan. Det har jeg altid gjort."
Stolt af sin storebæltsbro
Derfor er tidens store svøbe, stress, heller ikke noget, Hans Peter Dueholm kender til.
"Man skal gøre tingene så godt man kan, og så kan man ikke gøre det bedre. Når jeg synes, jeg har gjort det, jeg kunne, så er jeg tilfreds. Så kan man ikke forlange mere."
Hans erhvervsmæssige ambitioner er opfyldt, så længe han efterlever den regel, og så længe han stadig bliver udfordret og synes, det er sjovt at gå på arbejde.
"Der er ikke noget, jeg skal nå, inden jeg går på pension. Jeg skal ikke være Lars Mikkelgaard-Jensens efterfølger, eller chef for IBM's researchlab i Zürich, for den sags skyld. Jeg skal have tekniske udfordringer, der løser reelle problemer, og så skal jeg finde synergier mellem ting," siger Hans Peter Dueholm.
Hvis han nogensinde bliver pensioneret, vil han fra lænestolen se tilbage på den infrastruktur til bankerne, som han var med til at lave, siger han.
"Jeg var en af dem, der var med til at bygge den storebæltsbro, og det kan jeg godt være stolt af."
