Artikel top billede

Intels senior vice president Bruce Sewell er utilfreds med lovgiverne: "De tester loven," siger han efter bøden på otte milliarder kroner.

Intel: Lovgivere tester monopol-lovene

Intel mener ikke, at Europa-Kommissionens dom afgør, hvor grænsen går mellem tilladte og forbudte rabatter. På trods af milliard-bøden ved de ikke, hvad de skal ændre på.

Computerworld News Service: Retssagen mod Intel, hvor virksomhedens praksis med at tilbyde rabatter til computer-producenter og -leverandører blev udfordret, er udtryk for, at lovgivere over hele verden - med Europa-Kommissionen i spidsen - er i færd med at teste, hvor langt de kan gå med monopol-lovene i hænderne.

Det siger Intels senior vice president Bruce Sewell.

Han talte med journalisterne onsdag kort tid efter, Europa-Kommissionen kendte Intel skyldig i at have misbrugt sin dominerende position på mikroprocessor chip-markedet i Europa til skade for selskabets eneste betydelige konkurrent, Advanced Micro Devises (AMD).

Kommissionen idømte Intel en bøde på knap otte milliarder kroner og bestemte, at virksomheden ikke længere må uddele de omdiskuterede rabatter, som firmaet har givet til gengæld for eksklusivitet på markedet.

Kommissionen bestemte desuden, at Intel skulle ophøre praksis med at betale pc-producenterne for at forsinke udsendelsen af modeller, der er udstyret med AMD-chip.

Sydkorea og Japan har på samme måde fundet problemer i Intels marketing-praksis, for eksempel i forhold til rabatter. Og den amerikanske handelskommission (FTC) er sammen med justitsministeriet også i gang med at undersøge, om Intel har misbrugt sin monopol-status.

"Dagens dom er ikke imod rabatter som sådan, men kun de rabatter, der misbruger en markedsposition," sagde konkurrence-kommissær Neelie Kroes under den pressekonference, hvor dommen blev offentliggjort.

Hun mener, at sagen er et klart eksempel på, hvordan en virksomhed har misbrugt sin dominerende position på markedet.

"Jeg kan ikke forestille mig, at det nu kan være uklart, hvad der skal stoppes."

Men Intels Bruce Sewell mener, at det er meget uklart.

"Jeg er slet ikke sikker på, hvad det er, vi skal ændre på," siger han og tilføjer, at dommen ikke gør klart, hvor grænsen går mellem de tilladte og forbudte rabatter.

Intel oplyser, at virksomheden vil appellere dommen, hvilket vil komme til at tage flere år.

Snakkede sig til rette

Bruce Sewell udtrykker desuden sin utilfredshed med lovgiverne:

"Der har været en udvikling i monopol-lovene og synet på, hvordan dominerende firmaer skal forholde sig til rabatter. Vi ser, hvordan primært Europa-Kommissionen, men også Korea og Japan er begyndt at anse rabatter for at være konkurrenceforvridende.

Lovgiverne tester for øjeblikket loven," siger han.

Sidste år idømte Koreas handelskommission (KFTC) Intel en bøde på knap 137 millioner kroner og bestemte, at virksomheden ikke længere måtte tilbyde leverandørerne rabatter til gengæld for, at de stoppede brugen af AMD-chip.Intel er i gang med appelsagen.

I 2005 afgjorde Japans handelskommission (JFTC), at Intel havde overtrådt landets monopol-love ved på ulovlig vis via rabatter at have tiltvunget sig hel eller delvis eksklusivitet hos fem japanske pc-producenter.

Bruce Sewell fortæller, at virksomheden snakkede sig til rette med de japanske myndigheder og undgik en bøde ved at love ikke at bruge visse typer rabatter.

"I Japan fik vi at vide, at vi skulle stoppe brugen af visse rabatter, men vi brugte slet ikke den type, og det har vi aldrig gjort. Nu, tre år senere, er der intet, der har ændret sig, og der er ingen, der undersøger, om vi rent faktisk overholder reglerne," sagde han.

Stop for otte års sløvhed

I forhold til USA siger Bruce Sewell, at han har læst kommentarerne fra Christine Varney, den nye chef for justitsministeriets monopol-afdeling, "med stor interesse" og han fortæller, at Intel har planer om et tæt samarbejde "med alle autoriteter".

Tidligere i denne uge meddelte Christine Varney, at hun ville sætte en stopper for otte års sløvhed på det område, hun nu har overtaget ansvaret for.

Obama-administrationen vil bruge mange kræfter på at sørge for, at monopol-lovene bliver overholdt og vil i det hele taget se mod Europa-Kommissionen efter inspiration til, hvordan man tackler monopol-misbrug, fortalte hun. Under Bush-administrationen blev der ikke anlagt en eneste monopol-sag.

Neelie Kroes byder Christine Varneys udtalelser velkomne.

"Det giver mig simpelthen sådan en positiv følelse. Jo flere autoriteter, der kæmper sammen med os, jo bedre," sagde hun i den forbindelse og tilføjede, at hun var sikker på, at der vil blive et tæt samarbejde om monopol-sager på tværs af Atlanten.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering