Artikel top billede

"Inden for de næste fire år bliver vi en betydelig spiller med 10 procent markedsandel," spår Fujitsus Jens-Peter Seick efter lanceringen af den nye serverløsning. Foto: Frederik Danvig

Fujitsu går i kødet på konkurrenterne med ny server

En ny serverplatform skal hjælpe Fujitsu til at nå ambitiøst vækstmål. En klimavenlig profil skal overbevise kunderne. "Sådan gør konkurrenterne også," mener analytiker.

London: Der var bulder fra både højttalere og marketingtrommer, da Fujitsu forleden præsenterede sin nye serverløsning, Dynamic Cube, højt over Londons solbeskinnede hustage i Millbank Tower ved Themsen.

Den nye server står da også centralt i den strategi, som selskabet håber for alvor kan give det tysk-japanske firma et forspring til konkurrenterne fra IBM, Dell og HP.

Introduktionen af Dynamic Cube-serverløsningen markerer, som noget af det første, resultatet af relanceringen af Fujitsu, efter at selskabet købte Siemens ud af samarbejdet.

Ambitiøse vækstmål

Allerede tilbage i december sidste år lød budskabet fra Fujitsu, at firmaet ville koncentrere sig om at styrke netop server-delen af forretningen. En strategi, Fujitsu altså nu fremviser frugten af.

"Den nye serverløsning, Dynamic Cube, markerer en af hjørnestenene i vores vækstprogram," lød det fra vice president Jens-Peter Seick, der står i spidsen for Fujitsus x86-server-forretning.

Han forklarer, at Fujitsu med den nye satsning på både produkter og services oven i hatten stræber efter et ambitiøst vækstmål.

"På trods af den økonomiske afmatning har vi en meget klar vækststrategi. Vi vil øge vores globale markedsandel betragteligt," siger Jens-Peter Seick og fortsætter:

"Målet inden for de næste tre år er at øge vores markedsandel fra fire til syv procent, men det er kun et midlertidigt mål. Inden for de næste fire år bliver vi en betydelig spiller med 10 procent markedsandel," lød den optimistiske spådom fra Jens-Peter Seick.

Fujitsu satser grønt - analytiker skeptisk

Fujitsu håber, at blandt andet en ny kølingsteknologi og avanceret strømstyring i serverplatformen kan lokke kunderne væk fra konkurrenterne.

Fujitsu hævder selv, at kunderne vil spare op til 25 procent på elregningen med de nye systemer.

Den salgstale står Fujitsu imidlertid ikke alene med, lyder det fra analytiker Anders Elbak fra IDC.

"Det er ikke noget specielt. Alle konkurrenterne fokuserer meget på at være energibesparende og at kunderne kan spare penge på elregningen. Den slags kommer der mere af i fremtiden fra leverandørsiden," siger han.

Ikke nok at redde isbjørne

Anders Elbak slår dog fast, at Fujitsu er på rette spor. En grøn salgstale er helt nødvendig for at slå igennem muren ind til it-afdelingen.

"Den grønne satsning er nødvendig. Har man ikke en grøn politik, kan det være diskvalificerende ved tilbudsafgivning," siger han, men maner til besindighed:

"Omvendt kan det heller ikke nytte noget bare at råbe, at man planter træer og redder isbjørnene, hvis man ikke har produkter, der er gode. Så er det irrelevant, hvor grøn man end måtte være," lyder det videre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere