Den tidligere TDC-kronprins Lars Torpe Christoffersen er blevet ansat som finansdirektør, CFO, i elbil-virksomheden Better Place, som arbejder med at opbygge en infrastruktur, som kan levere el og batterier til el-biler i Danmark.
Dermed slutter Lars Torpe Christoffersen sig til den tidligere Microsoft-direktør Jens Moberg, som er administrerende direktør i Better Place Danmark.
Lars Torpe Christoffersens erfaringer skal ifølge Better Place blandt andet bruges til at udvikle betalings- og abonnements-modeller.