Artikel top billede

Danske Zmags, der laver flash-baserede marketingkataloger, satser på at blive markedsledende inden for tre år.

Dansk flash-katalog jagter den amerikanske drøm

Selvom den danske producent af flash-baserede kataloger, Zmags, endnu ikke giver overskud, har firmaet netop vundet anerkendt iværksætterpris. Direktøren satser på det store gennembrud i USA.

Af skade bliver man klog.

Sådan lyder et gammelt ordsprog, der skulle vise sig at være startskuddet for den danske iværksættervirksomhed Zmags, der leverer flash-baserede tilbudskataloger.

Dengang oplevede Zmags administrerende direktør, Jens Karstoft, nemlig, at han gabte over for meget og gik konkurs.

"Det hele startede i 2005, hvor jeg var involveret i et projekt med at lave et onlinemagasin med indhold og det hele. Vi kunne ikke tjene penge på det, så vi gik fallit. Så startede vi Zmags, hvor vi i stedet for selv at lave content lavede platformen til alle andres content," siger han.

Direktør: Det er ikke helt dårligt
Og så var Zmags skabt. I sidste måned regnede hæderen ned over dem, da det anerkendte amerikanske tidsskrift Red Herring kårede dem til at være blandt Europas 100 mest perspektivrige teknologi-virksomheder.

En hæder, som Jens Karstoft sætter pris på, uden dog at gøre sig nogen illusioner.

"Det er en blåstempling af, at vores løsning har kvalitet og potentiale, men jeg har ingen forventning om, at prisen medfører øget omsætning," siger han.

Han medgiver dog, at prisen har skabt en større opmærksomhed fra både kolleger og kunder.

"Det er et virksomhedsmæssigt skulderklap. Jo flere af den her slags anerkendelser, man får, jo mere troværdighed giver det, og jo mere synlig bliver man i markedet," lyder det.

Giganter på kundelisten

Det, der har givet selskabet en plads i det fine selskab, er et produkt, der omdanner pdf-filer til interaktive flash-publikationer.

"Vi har et software-as-a-service-produkt, som vi sælger til marketingfolk, hvor de kan tage deres marketingmateriale og uploade det og konvertere det til interaktive flash-publikationer online," siger han.

Det giver mere kontrol over, hvordan kundernes adfærd er i de pågældende marketingudgivelser.

"Når du laver dine pdf-filer om til interaktive publikationer, får du mulighed for at få indsigt i, hvad læserne foretager sig når de bladrer i publikationen. Det giver marketingpersonen mulighed for at analysere indholdet og måle marketingudbyttet," siger Jens Karstoft.

Giganter på kundelisten

Den idé er Zmags imidlertid ikke ene om at have fået. Faktisk svømmer markedet i konkurrenter, erkender Jens Karstoft, men han ser det ikke som et problem.

"Det er et marked, hvor vi har 50-70 konkurrenter, så vi har masser af konkurrenter, men vi har højst sandsynligt det bedste produkt i verden. Vi har mest funktionalitet i vores produkt og er gode til at ramme kundens behov," siger han.

På kundelisten finder man da også nogle af de helt store amerikanske virksomheder som General Motors og ConocoPhillips, mens kunderne i Danmark tæller blandt andre Dansk Supermarked og Danske Bank. Zmags har i alt 2.500 kunder.

Hemmelig omsætning

Hvor meget virksomheden omsætter for, ønsker Jens Karstoft ikke at kommentere.

Han erkender dog, at der endnu ikke er sorte tal på bundlinjen.

"Vi har en regel om, at vi ikke snakker om omsætningen, men fra 2006-2007 triplede vi omsætningen, og vi er cirka 75 mennesker i organisationen globalt og er meget tæt på et være i break-even. Det er et spørgsmål om et par måneder," siger han.

Drømmen om Amerika

Specielt ét marked har den danske direktør stor tiltro til i jagten på det forløsende overskud. Det amerikanske.
Derfor har virksomheden taget kapital ind fra amerikanske investorer og flyttet sit hovedsæde til Boston.

"50 procent af vores globale omsætning kommer fra USA. Vi har følt, der har været et kæmpe marked, og så har vi nogle amerikanske investorer, som ved hvilke folk, der skal til, og hvordan man sætter ting op. De har været meget behjælpelige med at rekruttere de nøglemedarbejdere, der sidder på kontoret derovre," siger han.

Mindre konkurrence i USA

Og så mener Jens Karstoft, at der specielt for et dansk firma som hans er en helt speciel fordel ved at kaste sig over det amerikanske marked.

"Konkurrencen i USA er meget lavere. Det er meget lettere at afsætte løsningen i USA end i Danmark," siger han og fortsætter:

"Danmark har en tradition for at lave gode produkter, som vi har svært ved at sælge. Omvendt laver USA måske ikke så gode produkter, men de kan finde ud af at sælge. Så på produktsiden er det relativt let at slå dem," lyder det fra den danske direktør i Zmags.

Danske fornemmelser duer ikke

Og netop selvtillid og tro på sig selv er afgørende, forklarer Jens Kartoft.

Vil man slå igennem over there, så handler det om at skille sig af med den typiske danske mentalitet, mener han.

"Man skal lægge sin danske jantelov på hylden og være mere risikovillig," siger han.

Vil være de bedste

Zmags skal være den førende spiller på markedet for flashbaserede katalogløsninger.

"Vi har taget 6,6 millioner dollars ind fra nogle investorer, og det har vi gjort, fordi vi tror, vi kan blive de største i verden på det her felt," siger han.

Han understreger, at et så stort mål selvfølgelig kræver, at man tager sine chancer.

"Om nogle år ser jeg, at vi er globalt ledende indenfor det, vi laver. Vi tager risikoen i stedet for at play-it-safe," lyder det fra Jens Karstoft, CEO i Zmags.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere