Artikel top billede

De går efter den store gevinst. De tre Muzui-brødre, Andreas, Benjamin og David Borch Hansen.

Unge iværksættere: Drømme i millionklassen

Tre unge danskere står bag mobilspil-firmaet Muzui. De håber, at et salg om nogle år kan indbringe dem et trecifret millionbeløb. Men hvad er deres plan? Hvordan vil de bære sig ad? Hvad er meningen?

Berlin, 3. april i år. Vinderne af den prestigefulde Red Herring-pris er ved at blive råbt op i salen.

Prisen går til de 100 it-firmaer i Europa, der vurderes at have den mest lyse fremtid, og den er tidligere gået til så prominente firmaer som Google, Skype og eBay.

I den store forsamling sidder også tre brødre fra København. De krydser fingre for, at de bliver optaget i det fornemme selskab. Men noget er ikke, som det skal være, frygter drengene.

"Det virkede som om, prisuddelingen kørte i alfabetisk rækkefølge. Man kom forbi bogstavet M og så tænkte vi: 'Nå, det var ærgerligt'," siger det unge firmas CEO, Andreas Borch Hansen.

... og vinderen er ...

Pludselig så drengene til deres store overraskelse deres eget firmanavn, Muzui, tone frem på storskærmen.

"Alle stod og klappede. Det var meget overraskende. Det var ligesom en nedtur, hvor der direkte efter kom en meget, meget stor optur. Så det var rigtig fedt," husker Andreas Borch Hansen.

De tre brødre havde på forhånd ikke givet sig selv mange chancer.

"Mange af virksomhederne omsatte for over ti millioner euro, og der er vi slet ikke oppe endnu. Vi ved godt, vi har et ret sexet produkt, men vi blev meget overraskede, fordi mange af de andre virksomheder jo var langt større," siger han.

Hvad er meningen?

- Men hvad er det, der gemmer sig bag navnet Muzui?

"Vi definerer det, vi laver, som mobile social games. Det er de spil, der fungerer på Facebook, som vi også flytter over på mobiltelefonen. Vi har fået opbygget et community, hvor man kan udfordre hinanden både online og på mobiltelefonen," siger Andreas Borch Hansen og fortæller videre:

"Hvis jeg sidder og spiller online og udfordrer dig, kan du samle den op på mobiltelefonen, hvis du sidder i bussen," siger han.

- Der er mange mobilspil på markedet - hvad er det nye?

"Selve forretningsidéen har været under løbende udvikling. Vi har fulgt med i, hvad der sker i markedet. I dag kan du ikke bare sige, du vil lave et mobilspil og regne med at få succes med det. Det marked er meget mættet, og det er svært at komme ud hos teleselskaberne med spillene," siger Andreas Borch Hansen.

"Så i starten var ideen, at vi gerne ville distribuere vores spil selv og lave innovation på forretningsmodellen. Hvis du kigger på en traditionel værdikæde, så får udviklerne kun 10 procent af, hvad spillet omsætter for i sidste ende. Det kan man jo ikke leve af, så vi ville gerne finde en anden model," forklarer han.

Millioner af brugere - ingen omsætning

- I udgangspunktet er spillene gratis at spille, så hvordan tjener I penge?

"Vores forretningsmodel er bygget op omkring upgrades, som for eksempel større missiler i et spil. Vi kører det på in-game micro payments, hvor man køber større våben, flere liv eller lignende i spillene," siger han.

"Derudover har vi lavet et ad management-system, så du som på Google kan lave søgeord, der knytter sig til spillene. Vi har haft otte millioner downloads inden for det sidste år, så det er en stor volume," siger han.

Nu skal der penge i kassen

Andreas Borch Hansen forklarer dog, at det kun tre år gamle firma først for nyligt er begyndt at tænke kommercielt.

"For os er det allerede en succes nu, fordi vi har så mange downloads, men det er klart, at hvis vi virkelig skal ramme toppen, så bliver vi nødt til at få en stærk omsætning. Derfor er kommercialiseringen nu det vigtigste," siger han.

"Det er først nu, vi er begyndt at tænke kommercielt. Ellers har vi kun tænkt på at udvikle produktet. Det, vi gerne vil nu, er at få en stærk omsætning. Det er meget imponerende at have otte millioner downloads, men nu skal vi finde ud af at kommercialisere produktet, og det bliver rigtig spændende," siger Andreas Borch Hansen.

Drengerøve i jakkesæt

Den unge CEO erkender da også, at de tre brødre ikke just er de typiske forretningstyper. Men det kan være en fordel af skille sig ud fra mængden, mener han.

"Vi skiller os lidt ud, fordi vi er tre unge fyre, der har en helt anden måde at snakke på end mange af de andre. Det handler om at få noget opmærksomhed," siger han.

"I starten prøvede vi meget at passe ind og være konforme og gå i jakkesæt og sådan. Men det passede ikke med dem, vi er. Vi er jo nogle unge drengerøve, så det hjælper ikke at være noget andet," siger Andreas Borch Hansen, CEO, Muzui.

Jagten på den helt store gevinst

- Efter Red Herring-prisen: Hvordan ser fremtiden ud?

"Vi sammenligner os med virksomheder som Playfish, og vi håber at ryge helt derop, hvor vi omsætter for lige så meget, som de gør. Et af deres spil siges at omsætte for en million dollar om måneden," siger Andreas Borch Hansen.

Han fortæller, at det hele helst skal munde ud i det, han betegner som et 'lukrativt exit' om tre til fem år.

"Før vi fik investorer, havde vi arbejdet i to år med projektet uden nogen løn, så det er klart, at for de år, hvor man har ofret så meget, der vil man gerne kunne føle betalingen til sidst," siger han.

Masser af millioner

Andreas Borch Hansen kan ikke præcisere, hvor stor betalingen skal være præcist, men han har et ret godt bud.

"Jeg kan ikke sige noget konkret tal, men det ville naturligvis være plus 100 millioner," siger han og redegør nærmere for tallet.

"Det har noget at gøre med, at investorerne skal have deres penge igen. De fleste venturekapitalister vil meget gerne have fem til ti gange igen, ellers er de ikke så glade for at sælge. Det håber vi da, vi kan indfri," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere