Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

David Blunkett, Storbritanniens tidligere indenrigsminister efterlyste større bevidsthed om it-sikkerhed på Infosecurity Europes første dag.

It-sikkerhedskonference midt i et virusramt land

Reportage: It-sikkerhedskonference i London åbner, mens Storbritannien rammes af verdensomspændende virus.

Der er nærmest foruroligende roligt på gaderne midt i London. Ingen masseevakuering og ingen Londonere, der løber panikslagne rundt i hovedstaden. Ikke engang en enkelt ansigtsmaske kan indbyggerne i Englands hovedstad tilsyneladende mande sig op til.

Ved de ikke, at landet er ramt af en virus, der kan være starten på en global epidemi?

Aftenen før var nyhederne på BBC og de andre store tv-kanaler domineret af nyheden om, at svineinfluenzaen var kommet til landet.

Her til morgen følger BBC's morgenprogram Breakfast op med gode råd om, hvordan man kan beskytte sig (nys ikke ind i hænderne, men anvend engangsservietter og vask dine hænder) ligesom svineinfluenzaen dominerer avisernes forsider.

Jeg er på vej mod mod den store Earls Court konferencehal, hvor Europas største it-sikkerhedskonference finder sted.

Det er tidligt, så dørene er endnu ikke åbne ind til de hellige sikkerhedshaller. Folk står udenfor og småsnakker. Heller ikke her - blandt sikkerhedsbevidste it-eksperer, it-brugere og it-journalister - er der ansigtsmasker eller andre synlige foranstaltninger mod virussen.

Måske har de vurderet, at mediernes udgave af virkeligheden ikke helt holder ?

Er der tale om en medie-skræmmekampagne?

Skræmmekampagner som it-journalister også bliver beskyldt for.

Ikke nok fokus på sikkerhed

Dagens første keynotespeaker, den tidligere britiske indenrigsminister David Blunkett, taler ikke om skræmmekampagner, men om for lidt bevidsthed om it-sikkerhed.

Han vil gerne have mere presse om it-sikkerhed, så folk er mere bevidste om "den enorme opgave og udfordring" som Storbritannien og verdenssamfundet står overfor, når det gælder it-sikkerhed og it-kriminalitet.

Han fremhæver blandt andet det kommende OL i 2012, hvor der er reel risiko for cyber-angreb mod infrastruktur som transport og energi.

"Når jeg taler med senior management i energiselskaber, afviser de, at der er et problem," siger David Blunkett, der dog ikke er tryg ved den holdning.

Han efterlyser mere fokus og større bevidsthed om it-sikkerhed.

"Når vi mødes for at tale om it-sikkerhed, er det som at tale til de allerede omvendte. Det er de samme, der dukker op," siger David Blunkett, som nævner en række regeringstiltag, der skal øge bevidstheden om it-sikkerhed.

Formentlig i håb om at de tilstedeværende pressefolk vil nævne dem og dermed øge sikkerhedsbevidstheden.

En, der synes at pressen har fokus på it-sikkerhed blot på det forkerte tidspunkt og de forkerte ting, er sikkerhedsguruen Bruce Schneier.

Rockstars og superhelte mod malware

Det tætteste man kommer på en rockstar i sikkerhedskredse er Bruce Schneier.

På det britiske tele- og it-selskab BT's stand giver han en en præsentation under titlen "Looking towards the future of security".

"Den titel giver mig mulighed for at tale om hvad jeg har lyst til," siger han og kaster sig ud i et vidtspændende - med tryk på spændende - foredrag.

Til forskel fra David Blunkett mener han, at medieinteressen er der, men på de forkerte tidspunkter.

"Der var et medie-frenzy om Conficker i tiden op til 1. april. Alt sammen fordi, der var en dato, 1. april, som kunne indikere, at Conficker ville blive opdateret på den dato. Det skete ikke og hurtigt døde interessen ud. Da Conficker nogle dage senere blev opdateret, hørte man ikke noget om det," siger Bruce Schneier.

Han mener, at sålænge medierne interesserer sig for en sag, så skal man ikke bekymre sig.

"Det er det spektakulære, som medierne er interesseret i; ting der ikke sker ofte. Når tingene bliver dagligdags, forsvinder medieinteressen - og så skal man være bange," mener Bruce Schneier, der advarer mod, at man vænner sig til sikkerhedstruslen og lader stå til.

Men hvordan højner man bevidstheden om it-sikkerhed uden at folk bliver trætte af konstant at høre om orme, trojanere og andre sikkerhedstrusler?

Er vejen frem at popularisere it-sikkerhed via tegneseriefigurer a la X-men?

Det synes Cisco, der på deres stand viser tegneseriefigurer som Defender Wall og Defender Trace i X-men-stil. En hel lille video kører løs på standen.

IBM er også friske med sin X-Force solbrillebeklædte, FBI-lignende tegneseriefigurer, der skal forhindre datatab og bekæmpe malware.

Mon det er det, David Blunkett forestiller sig som måden at højne it-sikkerhedsbevidsthed på?

Stadig medieinteresse for svine-influenza

Da jeg forlader Earls Court og sikkerhedskonferencens første dag, får jeg stukket et eksemplar af thelondonpaper i hånden.

"Metroalarm da svine-influenza allerede er i byen", lyder det med store bogstaver på forsiden.

"Godt," tænker jeg, mens jeg tænker på Bruce Schneiers ord: "Medierne skriver stadig om svine-influenzaen."

Jeg er dog glad for, at jeg kan gå tilbage til mit hotel og ikke behøver at tage metroen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis