Artikel top billede

Arkivfoto: Torben Klint

CSC betaler erstatning til politiet for nedbrud

CSC skal betale 169.000 kroner i bod for for et større nedbrud af et centralt politi-system.

169.000 kroner.

Så meget må CSC betale i bod til politiet på grund af et nedbrud sidste år, hvor et afgørende register hos politiet blev lammet i en uge.

"Jeg kan oplyse, at CSC i overensstemmelse med driftsaftalen har betalt 169.000 kroner i bod for manglende overholdelse af servicemål i den pågældende måned," skriver it-chef Ole Sørensen fra Rigspolitiet i en mail til Computerworld.

Vigtigt system

Man kunne fornemme frustration hos politiet kort efter nedbruddet sidste år, der ramte det såkaldte kriminal-register, der er blandt andet anvendes til at slå efterlyste personer op.

"Det er et afgørende register i politiets arbejde," sagde vicerigspolitichef Peter Carpentier fra Dataafdelingen.

Han forklarede, at registeret stort set var utilgængeligt for politifolk i hele landet fra mandag til torsdag den pågældende uge.

Kom bag på CSC

Hos CSC kom problemerne bag på selskabet.

Fritjof Lind, der er direktør for CSC's offentlig sektor opgaver, understregede dog, at nedbruddet ikke havde noget at gøre med et andet stort nedbrud hos
Skat
på næsten samme tid.

Han forklarede, at fejlen hos politiet opstod, da CSC havde en af fire årlige hardware-opdaterings weekender.

Ifølge Fritjof Lind var det en opgradering af operativ systemet på mainframen, som forårsagede problemerne, og da CSC mandag morgen konstaterede problemet, blev systemet lukket.

"Det betyder desværre, at man ikke kan få adgang til de data, man skal bruge i kriminalregisteret. Vi gør det for ikke at ødelægge mere og få lavet nogle rettelser," konstaterede Fritjof Lind dengang.

Fritjof Lind fortalte, at problemerne skulle undersøges, blandt andet fordi Rigspolitiet havde bedt om en redegørelse.

I dag har CSC ikke yderligere kommentarer til forløbet.

Normal driftsikker leverandør

Politiet derimod roser CSC trods det tidligere nedbrud.

"Helt generelt må jeg sige, at CSC leverer en meget høj servicekvalitet, når det gælder systemer i kørende drift. Bortset fra den pågældende periode har der i det sidste år været en tilgængelig på 100 procent for stort set alle de systemer, som politiet har i drift hos CSC.

Kriminalregisteret, der var ramt af driftsproblemer sidste sommer, er almindeligvis et meget driftsstabilt system," skriver it-chef Ole Sørsensen fra Rigspolitiet i en mail til Computerworld.

Han har samtidig fremsendt en teknisk forklaring på, hvad der gik galt ved nedbruddet.

"CSC har ikke haft det fulde overblik over en online change, hvor transer ved en fejl var flyttet til M09x regioner og efterfølgende først blev
aktiveret ved colsdstart den 8 Juni, herunder den omtalte systemparameter," lyder det i den teksten.

Teksten stammer fra CSC's "Management Summary Service Level Report, juni 2008".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere