Artikel top billede

Pirat-forsvar kræver ny retssag: Dommer var inhabil

De første klager over inhabilitet hos dommeren i den svenske Pirate Bay-sag er parat fra de dømtes forsvarsadvokater. De kræver, at sagen går om.

Foreløbig har to af de fire forsvarsadvokater i den spektakulære svenske Pirate Bay-sag klaget over inhabilitet hos sagens dommer.

Forsvarsadvokaterne vil have sagen til at gå om, efter at Sveriges Radio i sidste uge afslørede, at sagens dommer, Tomas Norström, er medlem af den svenske forening for ophavsret, hvilket fremtrædende medlemmer på anklagersiden også er.

Desuden sidder dommeren i bestyrelsen for Svenska föreningen för industriellt rättsskydd (SFIR), der er fortaler for en stærk ophavsret, og han har derudover et tredje bijob, hvor han er kollega med Monique Wadsted, der repræsenterer rettighedshaverne i sagen.

"Netop nu skriver jeg på min klients anke. Samtidig vil jeg anføre inhabilitet mod ordførende i sagen fra Tingsrätten, Tomas Norström," siger Jonas Nilsson, der repræsenterer en af de fire Pirate Bay-stiftere til Sveriges Radio.

Højere retsinstans afgør spørgsmål om inhabilitet

Fordi spørgsmålet om eventuel inhabilitet først dukker op efter, at sagen er afsluttet ved Tingsrätten i Stockholm, bliver det næste retsinstans, nemlig Hovrätten, som kommer til at behandle spørgsmålet.

Det fortæller Johan Axhamn, der skriver ph.d.-afhandling om immaterialret ved Stockholms Universitet og tidligere har fungeret som rådgiver om ophavsret og internet for den svenske pendant til Justitsministeriet

"Hvis denne indvending var kommet under den pågående rettergang, så havde dommeren selv skullet tage stilling til spørgsmålet om inhabilitet. Men eftersom sagen ved Tingsrätten er afsluttet, bliver det Hovrätten som tager stilling," siger Johan Axhamn.

Ifølge Johan Axhamn sker det temmelig sjældent, at dommere mistænkes for inhabilitet. Faktisk sker det næsten aldrig.

"Han burde jo have meddelt retten og de medvirkende parter, at han var medlem af svenske forening for ophavsret, og at han sidder i bestyrelsen hos SFIR," siger Johan Axhamn.

Han forklarer, at netop den samme dommer tidligere i sagen anbefalede en af de oprindeligt udpegede nævnsmænd at trække sig på grund af sit medlemskab af Föreningen svenska tonsättere, fordi han kunne opfattes som inhabil.

"Så synes man jo, at der burde have ringet en advarselsklokke hos ham selv på grund af hans egne medlemskaber. Men den bedømmelse gjorde han ikke," siger Johan Axhamn.

Ifølge Johan Axhamn arbejder dommeren dagligt med sager om ophavsret uden problemer. Men fordi Pirate Bay-sagen opfattes som en politisk sag, og denne samtidig sætter spørgsmålstegn ved hele spørgsmålet om ophavsret, burde dommeren måske have indset, at det er upassende at han, som en del af netop ophavsretssystemet, sidder som dommer i sagen, forklarer Johan Axhamn.

Sagen kan gå om

Johan Axhamn forklarer, at Pirate Bay-sagen formentlig må gå om, hvis Hovrätten bedømmer, at dommeren var inhabil. Samtidig vil netop mistanken om inhabilitet være første punkt i ankebrevene fra forsvarsadvokaterne.

"Så må man begynde helt forfra på sagen i Tingsrätten. Ny domstol, nye nævnsmænd, alting," siger Johan Axhamn.

Dommer Tomas Norström afviser selv, at han skulle være inhabil i sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere