Artikel top billede

Nu slår det dårlige pc-salg katastrofeåret 2001

Ikke siden 2001-recessionen har det europæiske pc-marked set en tilbagegang, som den, der præger salget af pc'er og bærbare i årets første kvartal.

Tilbagegangen for salget af pc'er og bærbare begyndte i slutningen af 2008 og tog fart i starten af 2009, fortæller analysehuset IDC i en frisk rapport.

"Erhvervsmarkedet har fået en direkte træffer i form af færre og mindre investeringer i nye pc'er, og de private forbrugere har også slået bremsen i siden januar."

"Til gengæld stiger salget af mini notebooks i Vesteuropa, hvilket hjælper på det samlede marked, og den tendens ser ud til at fortsætte i de kommende kvartaler," udtaler Karine Paoli, vice president i IDC EMEA Systems Infrastructure Solutions.

Ifølge IDC er det de umodne markeder i Central- og Østeuropa, der er hårdest ramt, mens de veletablerede og økonomisk solidt funderede lande i Vesteuropa slipper lettere.

Knock out i Østeuropa

I tal er tilbagegangen for EMEA som helhed 10 procent set i forhold til første kvartal 2008, mens salget i Central- og Østeuropa er banket tilbage med 41 procent.

Til sammenligning steg salget af bærbare i Vesteuropa med 28 procent i årets første kvartal, hvilket IDC tilskriver de stadigt mere populære mini notebooks som for eksempel Eee pc fra Asus, Acers Aspire og HP's 2133 Mini Notebook.

"Det momentum, de minibærbare havde, er fortsat uændret gennem første kvartal med mere end 2,5 millioner solgt i EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika, red.)", lyder det fra IDC's researchchef, Eszter Morvay.

Hun mener, at mens Acer og Asus fortsat dominerer markedet for de mindste bærbare, så står andre leverandører, som for eksempel Samsung, på spring for at få deres del af den lukrative mini-kage.

Som et fluepapir

På komponentsiden har Intel og Microsoft den gule førertrøje på i dette segment, men markedspotentialet virker som et fluepapir på nye spillere, der på den lange bane nok kan give de eksisterende leverandører kam til deres hår, mener IDC.

Især hvis de nye kommer med faciliteter, der virkelig gør en forskel, såsom batterier, der holder hele dagen og mere brugervenlige funktioner.

Situationen blandt de største leverandører i noteform:

HP fører fortsat, Acer vinder stadig markedsandele, Dell ramt af lavere investeringsniveau og benhård konkurrence på mini-markedet, Toshiba viser solid vækst og genvinder femtepladsen tabt til Asus i anden halvdel af 2008 og Asus noterede sig sit første kvartal med reel tilbagegang i salget.

Markedsandele for stationære og bærbare, EMEA:

producent markedsandel
HP 21,5 %
Acer 17,6 %
Dell 9,8 %
Toshiba 6,8 %
Asus 4,3 %
Andre 40,1 %

Kilde. IDC, 2009




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere