Artikel top billede

"Opkøbet er perspektivrigt og spændende, fordi vi har en stor synergi og et stort overlap med Sun," lyder det fra Oracle Danmarks administrerende direktør, Thomas Gregers Honoré. Foto: Steen Brogaard

Oracle Danmark: Sun-opkøb er perspektivrigt

Oracle Danmarks direktør fortæller her om opkøbet af giganten Sun Microsystems. Indtil videre fortsætter de to virksomheden adskilt i Danmark.

"Det har været en hektisk dag i dag."

Sådan lyder det fra den administrerende direktør i Oracle Danmark, Thomas Gregers Honoré.

I dag var nemlig dagen, hvor opkøbsivrige Oracle betalte 7,4 milliarder dollars for giganten Sun Microsystems.

Den danske Oracle-direktør skynder sig dog at slå fast, at opkøbet stadig mangler at blive endeligt godkendt af Suns bestyrelse og aktionærer, ligesom opkøbet er på betingelse af en række offentlige godkendelser.

Med de forbehold glæder Thomas Gregers Honoré sig imidlertid over dagens opkøb.

"Opkøbet er perspektivrigt og spændende, fordi vi har en stor synergi og et stort overlap med Sun. Vi er sammen om mange kunder i Danmark, og der er flere af vores kunder, der har bedt os om at tage en større rolle i branchen, og om at reducere kompleksiteten og levere systemer, der er standardbaserede og lettere og bruge," siger han.

Danske firmaer stadig adskilte

Thomas Gregers Honoré fortæller, at det endnu er for tidligt at kommentere på, hvilken betydning, opkøbet får for de danske afdelinger af henholdsvis Oracle og Sun Microsystems.

"Det kan jeg ikke kommentere på endnu. På nuværende tidspunkt skal det først godkendes, og bagefter går vi i arbejdstøjet. Det er der, hvor vi er nu," siger han.

En sammenlægning af de to danske virksomheders afdeling sker altså ikke lige med det samme.

"Nu er det annonceret, og så sidder vi ellers og venter på, at det blive godkendt, og frem til da vil vi være to separat opererende virksomheder," lyder det fra Thomas Gregers Honoré.

Sun-kunder skal ikke frygte opkøb

Thomas Gregers Honoré forklarer, at Oracle efterhånden har stor erfaring med opkøb, og at Sun-opkøbet ikke er anderledes end de øvrige opkøb, Oracle har foretaget gennem den seneste tid.

"Men når det er sagt, så er det et perspektivrigt køb. Også i Danmark, fordi de to virksomheder har rigtig god synergi," siger han.

"Både Oracles commitment til Java og Solaris og Linux er jo helt i tråd med det her. Vi synes virkelig, der er god synergi mellem vores kunder og partnere, så vi mener, det er perspektivrigt," siger han.

Oracle yder stadig support

Suns kunder skal altså ikke forvente helt nye toner, nu hvor selskabet bliver en del af Oracle.

"Der er ikke nogen tvivl om, at vi er dedikeret til at fastholde Suns udvikling, innovation og support, ligesom vi har gjort med alle de øvrige opkøb, vi har foretaget," siger han.

"Det her er jo ikke den første. Vi opkøbte Peoplesoft, Hyperion, Siebel og senest BEA og en række andre virksomheder, så det er ikke første gang, vi gør det her," siger Thomas Gregers Honoré.

"Fælles for dem er, at vi støtter kunderne og bliver ved med at levere den support, som kunderne er vant til," slår den danske Oracle-direktør fast.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren