Lyset stråler ind igennem den store glasrude. Solen kaster lys over de gamle telefoner, der står side om side i vindueskarmen. Et skrivebord, et mødebord og et lille rundt sofabord. Der er i lokalet et bord til enhver lejlighed.
Administrerende direktør Jesper Brøckner leder herfra Telia i krigen på det danske telemarked.
I 2002 indtog han rollen som topchef i virksomheden, og dermed er han den længst siddende topchef hos de fire største teleselskaber herhjemme.
"Så jeg er den næste," spøger Jesper Brøckner med henvisning til de udskiftninger, der har været på topposterne i de danske teleselskaber.
50-årige Jesper Brøckner har udover rollen som direktør også påtaget sig flere politiske roller på vegne af den danske telebranche. I 2004 blev han medlem af bestyrelsen i it- og teleinteresseorganisationen ITEK under Dansk Industri.
Her er han i dag formand, ligesom han også sidder i hovedbestyrelsen i Dansk Industri. Derudover sidder han også i videnskabsminister Helge Sanders (V) inspirationsudvalg IKT-Rådet samt den nyligt nedsatte Højhastighedskomité.
Sidstnævnte skal komme med forslag til, hvordan Danmark bliver førende inden for "lynhurtigt bredbånd," som ministeren kalder det.
"Hvis man har noget på hjerte, og man har en holdning, så skal man sige det. Det skal være sådan, at hvis man klager over, at der ikke har været nok fokus på branchen, så skal det ikke være muligt at pege på branchen og sige, at ingen har stillet op," siger Jesper Brøckner om sit politiske engagement.
Før tiden i Telia havde han også været politisk aktiv i kopibranchen. Først i 90'erne indtog han blandt andet en direktørpost i Canon Danmark. I telebranchen øjnede han i 2004 muligheden for en post i ITEK.
"Der var et hul. Der manglede ligesom nogen, der snakkede branchens sag. Det er ikke blot Telias sag, men det er samlet hele branchens sag. Jeg synes, at vi - bortset fra TDC - i store træk ligner hinanden," fortæller Jesper Brøckner.
Både som Telia-direktør og som formand for ITEK har han været en skarp kritiker af den meget omtalte multimedieskat, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti forhandlede på plads i sidste måned.
Den går ifølge direktøren imod alt, hvad det danske informationssamfund står for såsom fleksible arbejdspladser og bredbånd til alle. Samtidig rammer den også økonomien hos teleselskaberne.
"Det er noget helt fundamentalt og i den forkerte retning. Normalt beskatter man det, man vil fremme, mindre. Det, vi ikke ønsker, beskatter man mere. Her står politikerne og taler om mere højhastighed og visioner på teleområdet, og så gør de det stik modsatte," siger Jesper Brøckner.
Eksporteventyr ligger gemt
Tilbagelænet og afslappet, Jesper Brøckner sidder i en blød, brun læderstol ved det lille runde sofabord på kontoret, mens han taler.
Ovre fra skrivebordet kommer der med jævne mellemrum lyde fra direktørens mobiltelefon. Sms'er og opkald tikker ind under interviewet. Fra sin stol efterlyser han visioner i dansk it- og telepolitik.
"Der er behov for at tænke langsigtet. Hvad er det, vi gerne vil opnå, og hvilke katalysatorer er der? Hele det offentlige og dets investeringer i it- og tele kan godt blive langt kraftigere. Særligt nu, hvor det private hænger lidt i bremsen," siger Jesper Brøckner.
Ifølge direktøren kan politikerne starte i uddannelsessystemet, hvor lærernes it-undervisning skal fylde mere på seminarierne.
"Og så skal man sørge for, at skoleeleverne har nogle pc'er, der er up to date, så de både har udstyr og lærere, der er up to date. Dermed behøver du egentlig ikke bekymre dig, for så har du lagt grundlaget til det," fortæller Jesper Brøckner.
Topchefen mener, at der er en lang række områder i samfundet, hvor it- og tele med investeringer kunne gøre meget mere, hvis infrastrukturen blev bedre.
Det kunne eksempelvis være fjerndiagnosticering af patienter og bedre muligheder for hjemmearbejdspladser. Med de rigtige rammer vil de gode historier opstå af sig selv, påpeger han.
"Vi har et højt uddannelsesniveau, vi har et fleksibelt arbejdsmarked, vi har teknologier, og vi har en industri, der gerne vil bakke det op, og det er da dumt, hvis vi ikke får snøret det sammen, så vi kan få nogle små eksporteventyr," siger Jesper Brøckner.
Blandt de rammebetingelser, der ifølge direktøren er en stopklods, er licenserne, som teleselskaberne skal betale for at anvende deres operatørnetværk i Danmark.
I 2001 betalte mobilselskabet 3, TDC, Orange og Telia hver cirka en milliard kroner for den såkaldte 3G-licens. Rettigheden til at drive et mobilnetværk i Danmark med den dengang nye teknologi.
Siden hen købte Telia franske Orange, og Sonofon overtog i stedet licensen fra Orange. Prisen på en milliard kroner satte ifølge Jesper Brøckner branchen langt bagud.
Alligevel er Danmark i dag langt fremme med eksempelvis mobilt bredbånd, der kører på mobilnettet. Derfor kan der argumenteres for, at statens auktion i 2001 var den rigtige beslutning.
"Nej, det var en forkert beslutning. Hvis du kigger på, hvor mange licenser, der er i Danmark, så er det stort set det samme som i Tyskland. De er bare 15 gange flere, end vi er, og derfor er rammebetingelserne ikke til at tjene penge. Blandt andet fordi vi kun må binde kunderne i seks måneder," siger Jesper Brøckner.
Netop bindingsperioden er en gammel traver i telekredse. Argumentet er, at jo længere selskaberne binder kunderne, jo større indtægtsgrundlag er de sikret, og dermed kan de også sænke priserne.
"Vi håber stadig, at de vil bløde op," siger direktøren om den gamle traver.
Fusion og finanskrise
I stolen sidder han med ryggen mod vinduet, men også hele væggen i lokalet er gennemsigtigt glas. Igennem glasset kan han se medarbejderne arbejde i det transparente kontormiljø. En medarbejderflok, der efterhånden repræsenterer en del selskaber, som engang var større spillere på det danske telemarked.
I 2004 købte Telia i Danmark det franske mobilselskab Orange for 4,5 milliarder kroner. Siden købte Telia også det tidligere Debitel, der nu går under navnet Call Me.
Dermed sidder det svenskejede selskab i dag på 21 procent af det danske mobilmarked. Sammenlægningerne kostede noget på vejen, men kunderne profiterer af det nu, mener Jesper Brøckner.
"De vil sige, at vi nu har fået styr på vores processer. Vi har brugt mange år på at lægge virksomhederne sammen, vi har brugt mange år på at udbygge vores net og i det hele taget lægge Telia og Orange sammen og få Call Me-kunderne ind på vores net," fortæller han.
Det danske marked er i dag, hvad analytikere kalder modent. Der er således flere mobilabonnementer på det danske marked, end landet har indbyggere.
Således viste IT- og Telestyrelsens statistik for første halvår 2008, at der i Danmark er 6,6 millioner mobilabonnementer i omløb. Heraf er lidt over en million taletidskort.
"Det giver selvfølgelig ikke særlig meget at flytte markedsandele nu, hvis du ikke får det primære SIM-kort. Det er det primære kort, vi kæmper mest om, ikke det tredje kort hjemme hos kunden," siger Jesper Brøckner.
Mens det er svært at erobre kunder på et dansk telemarked, hvor kunderne i forvejen har et eller flere abonnementer, glæder Telias topchef sig over, at folk taler stadig mere i telefon. Minutpriserne er dog faldet i samme periode. Jesper Brøckner mener alligevel, at det er forkert at tale om egentlig stagnation på det danske telemarked.
"Stagnationen er nok mere i forhold til de vilde vækstplaner, der har været i branchen. Branchen er kendetegnet ved, at vi har mange, der hver måned efterspørger vores ydelser. Vores ydelser er blevet en commodity på samme måde, som man skal spise, have varme og el. Man skal også have telefoni," siger Jesper Brøckner.
Mens stagnationen har ramt mobiltelefoni, fastnettelefoni og det faste bredbånd, oplever det mobile bredbånd pæne vækstrater. Det er her, teleselskaberne erobrer nye kunder, og det er de alle opmærksomme på.
I første halvår sidste år, som er den nyeste statistik fra IT- og Telestyrelsen, sad Telia på cirka 18 procent af det mobile bredbånd. Det sender selskabet ind på en delt andenplads sammen med Sonofon og på pladsen under 3, der har mere end 54 procent af markedet. 3 var de første til at udrulle det, mens Telia halsede efter.
"Da Lars Nyberg (øverste chef i Telia-koncernen, red.) sad hernede, godkendte han, at det blev bygget kraftigere ud her i Danmark, fordi vi ikke var der. Vi er så også startet op i december 2007, så vi gør det langt bedre, end det var i vores planer," siger Jesper Brøckner, der ikke ser finanskrisen eller vækstpausen, som han også kalder det, som en barriere for fortsat udrulning af nettet.
Finanskrisen er dog begyndt at trække sig ind over det danske marked som en sort sky, der ikke lader for meget optimisme skinne igennem.
Hos konkurrenten TDC har administrerende direktør Henrik Poulsen tidligere udtrykt bekymring for årets andet og tredje kvartal i forbindelse med selskabets erhvervsforretning.
I øjeblikket virker Jesper Brøckner dog ikke til at være bekymret for erhvervsdelen, selvom den udestående gæld hos kunderne er stigende.
"På business to business-området går det rigtig godt. Vi tager store ordrer ind, og det er nogle, som skifter fra vores konkurrenter, så der er vi faktisk forud på budget," siger han.
Ifølge ham er Telia ikke ramt i samme grad som TDC og Telenor, fordi Telias kundebase i højere grad er mindre og mellemstore virksomheder frem for de allerstørste, vurderer han.
"Det er en fordel for os nu, fordi lønsomheden her er bedre, end hvis vi går ud i de meget store udbud, hvor priserne er presset så meget ned, at der ikke rigtig er noget i det," forklarer Jesper Brøckner.
Telia i fremtidens Danmark
Som topchef i Telia opererer Jesper Brøckner i en virksomhed, der styres fra hovedkontoret i Stockholm. Reelt set hedder koncernen TeliaSonera, fordi Telia købte det finske teleselskab Sonera. Pengene til yderligere investeringer skal derfor komme fra moderselskabet.
På trods af, at rammebetingelserne i Danmark ifølge direktøren er kritisable, så kan Jesper Brøckner stadig godt argumentere over for ledelsen for, at TeliaSonera skal pumpe flere penge i den danske del af koncernen.
"Vi er en del af den nordiske hjemmemarkedsstrategi. Vi har kunder, der er repræsenteret i de nordiske lande, og der kan man ikke have et sort hul, der hedder Danmark. Der er vi en del af det. Jeg tror også, vi stadig kan tage markedsandele," siger Jesper Brøckner.
En af de næste store investeringer, som selskabet formentlig skal ud i, er den såkaldte 4G- eller LTE-auktion. Her køber teleselskaberne en licens, der giver dem ret til at anvende den ny LTE-teknologi (long term evolution).
Det er en teknologi, der er hurtigere end de nuværende 3G-netværk, som eksempelvis mobilt bredbånd bruger. Et af de helt store slagsmål har været, om det reelt set er en ny generation af mobilteknologi, eller om det er en overbygning af den nuværende. Telia i Danmark kalder det konsekvent LTE, mens moderselskabet i Sverige kalder det 4G.
"Det er en arbejdstitel. Det er startet af branchen, der sælger det, for de ser en glimrende mulighed for at præsentere os for fjerde generation, men jeg ser det som en udvidelse af det område, der allerede er der nu," siger Jesper Brøckner.
Og selve definitionen er vigtig i det politiske spil inden salget af licenserne sidst på året.
"Hvis du siger 4G lyder det som om, at vi skal have en auktion igen," siger Jesper Brøckner, der mener, at licenserne bør være gratis eller blive solgt billigt.
IT- og Telestyrelsen har tidligere meldt ud, at auktion er den helt rigtige model. Det selskab, der vil betale mest for en licens, vil også investere og udbygge mest, for det har den største tro på markedets potentiale, lyder argumentet.
Kaffekopperne på bordet er tomme.
I over en time har Jesper Brøckner givet sit syn på den danske telebranches udfordringer, og hvilken brik han udgør i spillet. Han rejser sig og siger tak for interviewet. Nu venter telefonen på skrivebordet.
