Artikel top billede

Rapport: Sun stadig åben for IBM-køb

Ifølge en rapport fra Bloomberg er Sun Microsystems stadig villige til at tale overtagelse med IBM, hvis sidstnævnte vil "forpligte sig stærkere på at gennemføre købet."

Computerworld News Service: Sun nægter at kommentere Bloombergs nye rapport, der citerer to unavngivne kilder, som befinder sig tæt på begivenhederne. IBM svarer umiddelbart ikke på henvendelser i den forbindelse.

Men samtidig fortæller en anden rapport fra CNBC, der også citerer anonyme kilder, at Sun for et par dage siden kontaktede IBM angående nye forhandlinger.

IBM er ikke længere helt så varm på ideen om at købe Sun, siger rapporten også, for it-giganten bekymrer sig noget om udsigten til de lange, dybtgående undersøgelser, der kan blive et resultat af en eventuel monopol-sag.

IBM er "måske ikke interesserede i Sun for enhver pris," fortæller en kilde i CNBC rapporten, men Big Blue har dog heller ikke formelt informeret Sun om, at de ikke er interesserede, tilføjer en anden kilde.

Torsdag eftermiddag steg IBM's aktier med omkring 15 kroner, mens Suns aktier steg med 1,4 kroner. New York Times fortæller, at Suns bestyrelse tidligere afviste det tilbud, som IBM gav 4. april, fordi de mente, at prisen var for lav. Samtidig mente Sun også, at den foreslåede aftale gav IBM for mange muligheder for at trække sig igen, skriver Wall Street Journal i en rapport.

Mens hverken Sun eller IBM har bekræftet, at der finder nye samtaler sted nu, så menes begge virksomheder at have haft diskussioner i hvert fald siden midten af marts, og en del af dramaet er også blevet lækket til pressen.

Den mulige overtagelse er blevet vurderet til 39,8 milliarder kroner, men CNBC skriver i sin rapport, at Sun nu er "villig til udvise langt større fleksibilitet i forhold til både pris og generelle vilkår."

Hvis overtagelsen bliver til noget, så vil den øge det forspring, som IBM har fået over Hewlett-Packard på servermarkedet. I 2008 inkasserede IBM 31,4 procent af omsætningen på det marked, mens Hewlett-Packard stod for 29,5 procent. Dell fik 11,6 procent og ifølge IDC stod Sun for 10,1 procent.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere