Artikel top billede

Renoveringslancering kørte som en koncert i Jylland

CBS-professor og forsker i implementering af informationssystemer sammenligner lanceringen af boligforbedringer.dk med kæmpekoncerter i Jylland. Mange solgte billetter - og derefter kaos.

Trods kapacitetsproblemer og lange svartider er Erhvervs- og Byggestyrelsens populære puljehjemmeside Boligforbedringer.dk ikke dumpet.

Det mener Kim Norman Andersen, der er professor ved CBS og forsker i implementering af informationsteknologi.

"Det er at skyde over målet at kalde det dumpet. Dele af systemet fungerer godt nok, problemet har mere været at få processerne omkring systemet til at fungere godt nok," siger professoren.

Hundrede tusinder af danske boligejere benyttede tirsdag hjemmesiden til at få del i de halvanden milliarder kroner, som regeringen har afsat til at booste beskæftigelsen med, den såkaldte renoveringspulje.

Al ansøgning om midler skal foregå digitalt via ansøgningsskemaer på den til lejligheden opsatte hjemmeside.

Allerede kort efter starten klokken ni tirsdag morgen stod det klart, at systemet havde visse udfordringer.

Brugerne meldte om langsomme bekræftelsesmails, problemer med at uploade filer og senere på dagen kom det frem, at borgere med danske bogstaver i brugernavne måtte bagest i køen, fordi systemet ikke kunne håndtere bogstaverne æ, ø og å.

Er set langt værre

Men overordnet var teknikken trods problemerne faktisk velfungerede.

Der er eksempler på langt større implementeringsproblemer i den offentlige sektor, mener Kim Norman Andersen.

"På den måde er det overraskende flot, at de får det stablet på benene, og det kan måske mane til eftertanke om, med hvor få ressourcer, man kan skubbe selvbetjeningsløsninger i gang meget hurtigt," siger han.

Til gengæld var logistikken omkring ansøgningssystemet på Boligforbedringer.dk ifølge professoren problematisk.

Brugerne manglede grundlæggende information, forklarende tekster og hjælpemenuer.

Kiks med oplysningsarbejdet

Samtidig mener han, at det er et problem, at borgerne først da starten gik, var klar over, hvad de præcist kunne søge om.

Det skyldes ifølge Kim Normann Andersen, at der har været meget hemmelighedskræmmeri om processen op til lanceringen.

"Det betyder, at der nok er en del brugere, som er blevet oplyst gennem selve formularen, mere end det materiale det lå forud. Der har måske været nogle kiks i forhold til, at bruge hjemmesiden til oplysningsarbejde," siger Kim Normann Andersen.

Samtidig er det ifølge professoren problematisk at sætte en frist for ansøgning til den første hverdag efter påske.

"Håndværksmestrene, som har skullet afgive tilbud, har jo også virket lidt overbebyrdede med at skulle lave tilbud, så alle var klar kokken ni," siger han.

Forhastet indtryk

Lanceringstidspunktet har ikke kun givet håndværkerne travlt. Også boligejerne og især medarbejderne bag renoveringspuljen må have haft påsketravlt, vurderer Kim Normann Andersen.

"Intentionen med hjemmesiden - at få gang i hjulene - er god nok. Men midlet, man har brugt til at komme derhen, er måske ikke den mest elegante proces. Det har nok været lidt for forhastet," siger han, og vurderer, at man godt kunne have taget denne uge med i forberedelserne.

Overordnet sammenligner han lanceringen af Boligforbedringer.dk med forrige sommers kæmpekoncerter i Jylland, hvor det egentlig var flot, at der blev solgt så mange billetter på nettet til koncerterne.

"Men når folk så skulle til og fra koncertstedet, så var der fuldstændig kaos, og ikke alle nåede at få set koncerten," siger han.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Test Analyst

KMD A/S

.NET Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere