Artikel top billede

Administrerende direktør for Telia Stofa, Ole Simonsen (tv), er her i selskab med Telias topchef i Danmark, Jesper Brøckner. - Foto: Ernst Tobisch

Telia klar til at sælge Stofa for den rigtige pris

Kabel-tv er ikke en del af kerneforretningen hos Telia, og derfor er kabelselskabet Stofa til salg, hvis tilbuddet er det rette. Telenor fremhæves som mulig køber.

"Vi er ikke længere kerneforretning for TeliaSonera, det signalerer selskabet nu. Og det vil sige, at kommer der et godt bud, er vi til salg."

Sådan siger administrerende direktør Ole Simonsen fra Stofa i dagens udgave af dagbladet Børsen. Teknisk set er selskabet i et notat til analytikere i branchen fjernet fra bredbåndsforretningen. I stedet står Stofa anført som "andre aktiviteter."

Det rejser derfor spørgsmålet, hvem der kunne være interesserede købere. Ifølge aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets er norske Telenor en mulighed.

"Oplagte købere er Telenor, der dermed kan give deres datterselskab i Danmark, Canal Digital, en stærk distribution," siger Poul Ernst Jessen til Børsen.

Telenor ønsker dog ikke at kommentere et eventuelt køb over for Computerworld.

"Vi kommenterer aldrig forlydender ude i markedet om eventuelle opkøb eller andre ting," siger pressechef Peter Glüsing fra Telenor.

TDC er en anden mulighed, men selskabet har i forvejen en dominerende position på kabelmarkedet, og da Stofa samtidig har en omsætning over 300 millioner kroner, skal konkurrencemyndighederne behandle købet.

Elselskaber en mulighed

Kabelselskabet Stofa dækker 600.000 husstande, som kan modtage tv, bredbånd og telefoni igennem selskabets net.

Poul Ernst Jessen bringer også kapitalfonde i spil som købere, mens elselskaberne er en fjerde mulighed.

Elselskaberne har i forvejen et distributionsnet i form af fibernettet.

Stofa omsatte i 2008 for en milliard kroner, mens overskuddet lød på 98 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere