Den danske folkeskole skaber vidt forskellige it-forudsætninger og -kompetencer hos eleverne.
Billedet af elevernes it-kompetencer er yderst broget, fordi der langt hen ad vejen ikke er nogen rød tråd i it-undervisningen på hverken lands- eller kommunalt plan.
Én skole kan være yderst it-parat, mens naboskolen sejler i tekniske problemer og en halvhjertet it-indsats. På nogle skoler er det nok, at eleverne kan betjene maskinerne til husbehov, mens andre stiller skrappere og kildekritiske krav, når poderne bliver sluppet løs på nettet og boltrer sig i de digitale muligheder.
"Uanset hvilken folkeskole eleverne kommer fra, handler det mere om, hvilke lærere de har haft end den it-strategi, som skolen har haft," fortæller Pia Sadolin, der er medlem af Videnskabsminister Helge Sanders (V) IKT-råd, og som rektor på Brøndby Gymnasium modtager de flyvefærdige folkeskoleelever på første skoledag i gymnasiet.
Konsekvensen af, at den danske folkeskole navigerer på slingrekurs i vidensamfundet, er ifølge lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Karin Levinsen, en overhængende risiko for, at eleverne bliver splittet i to lejre: Dem, der kan håndtere it og kommunikere digitalt og så dem, der ikke kan. Eller på mere mundret dansk: Et A- og et B-hold.
"Vi kan risikere at få en generation af unge, der er veludrustede med hensyn til it-dannelse og it-brug, og så en gruppe, der er afskåret fra det digitale samfund, som vi er ved at bygge," fortæller Karin Levinsen til Computerworld.
"Folk uden it-kompetencer vil jo have svært ved at deltage i samfundet, når vi hele tiden flytter viden ud på nettet. Samtidig er den it-svage gruppe også i højere grad sårbar over for den stigende mængde online-kriminalitet," fortsætter hun.
Karin Levinsen understreger dog, at ansvaret ikke ene og alene ligger hos lærerne i den danske folkeskole.
"Hvis ikke beslutningstagere som skoleinspektører og ikke mindst politikere gør noget ved problemstillingen, er der en stor risiko for en polarisering mellem de it-kyndige og de knapt så kyndige," siger hun.
Få fingre på tastaturet
Fra politisk hold har man for længst besluttet, at it skal ind under børnenes hud i skolen. Det er derfor indskrevet i folkeskoleloven, at it skal integreres i alle skolens fag.
Det er dog langt fra alle skoler, der er med på it-vognen.
Mange steder er der sporadisk undervisning i at udnytte de digitale teknologier. Disse skoler har således svært ved at leve op til formuleringerne i loven.
"Lige nu ligger vores skole ikke så højt på it-parathed, fordi vi ikke har de fysiske rammer til at udfolde os på," erkender Christianshavns Skoles afdelingsleder i læringsmiljøet, Anders Boesen.
"Vi har naturligvis viljen til at gøre det bedre, men den økonomiske realitet er en anden. Hvis der skal være en pc til fem elever, skal vi ud og købe 50 nye computere, hvilket vi simpelthen ikke har råd til på et årsbudget," lyder det fra afdelingslederen på Christianshavns Skole, der ligger i en af hovedstadens mest fashionable bydele.
På det allermørkeste Nørrebro i København - små fire kilometer fra Christianshavn - oplever Blågård Skole ikke samme mangel på it-ressourcer.
"Det skal være muligt, at en elev på vores skole til enhver tid kan sætte sig ved en computer som en naturlig del af undervisningen. Vi har fordelt omkring 200 pc'er på hele skolen til 615 elever, og alle har jo ikke behov for at sætte sig ved tastaturet på samme tid," forklarer it-vejleder Lise Bramsen fra Blågård Skole.
Hun fortæller, at Københavns Kommune giver et årligt tilskud på to tredjedele til it-indkøb, men den endelige beslutning om satsningen på hardware i høj grad handler om at overbevise skoleledelsen.
"Mange gange har skoleledelsen ikke forståelse for it-udfordringerne. Derfor kræver det, at it-vejlederne på den enkelte skole får overbevist lederne om det pædagogiske potentiale i it-udstyret," siger Lise Bramsen.
It-kulturen skal fremelskes
På Blågård Skole er det dog ikke kun antallet af computere, der er vigtigt for it-integrationen på skolen.
"Det nytter ikke at stoppe it-isenkram ind på skolerne, hvis ikke lærernes villighed og it-kompetencer kan følge med," siger Lise Bramsen.
Derfor stiller Blågård Skole som krav, at nye lærere har et pc-kørekort eller får det inden for to år efter ansættelsen på skolen, så de føler sig sikre, når it skal inddrages som en naturlig del af fagene.
Men sådan forholder det sig langtfra overalt i det ganske land, hvor skolernes it-undervisning i meget stort omfang er båret af få ildsjæle, der brænder for at bruge teknologien, frem for en samlet slagplan.
Ildsjæle bestemmer farten alene
Danmarks IT-vejlederforening kan fortælle, at det gamle ordsprog om, at lysten driver værket, passer perfekt, når det kommer til lærernes it-parathed. I den sammenhæng handler det i høj grad om at få opbygget en it-kultur på skolerne.
"It's effekt på indlæringen afhænger af den enkelte skoles kultur. Ledelsen og lærerne skal stå sammen om projektet. Alt for mange steder rykker it kun omkring enkeltpersoner og ikke på skolen som helhed. De skoler, som er udviklingsorienterede og modige, får resultaterne," siger næstformand Malte von Sehested fra Danmarks IT-vejlederforening.
"Undervisningen bæres ofte af enkelte lærere, der har en interesse i it. Problemet ved at farten bestemmes af ildsjæle alene er, at der kun er en rød tråd gennem it-undervisningen for en enkelt klasse - ikke for skolen eller hele kommunens skoler," fortsætter Malte Von Sehested.
Han fortæller, at generelt fungerer it-undervisningen godt de steder, hvor lærerne selv er trygge ved it og dårligt de steder, hvor lærerne er usikre på it.
Det afhænger ikke så meget af, om der er 500 megabyte eller fire gigabyte ram i maskinerne.
Uddannelse kan i en vis udstrækning bane vejen for at fremelske it-kulturen, men det er ikke et vidundermiddel.
"Bliver lærerne sendt på kursus i tekstbehandlings-programmet Word, betyder det kun noget for læringen på et meget lille felt, og det rykker ikke ret meget," siger Malte Von Sehested.
Ud over manglen på hardware og it-kompetente lærere kan teknologien samtidig vise tænder i form af driftsmæssige problemer på skolerne.
For rigtig mange folkeskoler har det vist sig, at en af de største hurdler i forhold til at integrere it på skolen handler om basale ting som drift af netværk, internetopkoblinger og vedligeholdelse af programmer og hardware.
Når it-udstyret ikke virker, mister eleverne i bedste fald koncentrationen - i værste fald bliver de tabt på gulvet.
På Frederiksberg skabte driftsproblemer i sidste måned så meget irritation blandt eleverne på kommunens skoler, at de så sig nødsaget til at gøre lokalpolitikerne opmærksomme på det i form af en demonstration foran Frederiksberg Rådhus.
Og infrastrukturen er et must for at få it-undervisningen til at fungere, fortæller en it-lærer.
"Hvis man vil arbejde med it, skal det bare fungere," siger Casper Albertsen, der er faglærer i en speciel it-klasse på Erritsø centralskole.
Her har man bygget et dedikeret netværk til it-klassen, uden om skolens normale netværk for at sikre en konstant adgang til internettet og anden infrastruktur.
"Der, hvor tingene for alvor kan kikse, er i forbindelse med nedbrud eller andre it-komplikationer, der sætter tingene i stå. Tilgængeligheden, det at isenkrammet virker, er grundlæggende nødvendigt for undervisningens gennemførelse," siger han.
Gymnasiet uddeler svedere
Når en del af eleverne fra folkeskolernes afgangsklasser vælger at fortsætte uddannelsesforløbet i gymnasiet, bliver deres manglende it-kompetencer hurtigt opdaget.
Det sker i takt med, at kravene til elevernes it-færdigheder stiger, og gymnasiet mærker for alvor konsekvenserne af, at it-uddannelsen i folkeskolen i mange tilfælde ikke er god nok.
"Vi troede, at alle vores elever ville have grundlæggende it-kompetencer, når de kommer her, men det er langtfra tilfældet. Der er faktisk en del, der ikke kan håndtere simple tekstbehandlingsprogrammer, hvilket svarer til, at man kun kender førstegearet i en bil: Man kan godt køre, men det går ikke så stærkt, og eleverne går glip af en masse funktioner og muligheder," siger Pia Sadolin, rektor på Brøndby Gymnasium.
"I starten af skoleåret havde vi en lille høring, hvor eleverne fortalte om de it-kompetencer, som de mente var vigtige i fremtiden. Det var helt tydeligt, at der var enorm forskel på det, de havde med fra folkeskolen. Nogle elever blev nærmest skældt ud, hvis de havde computeren med i klasselokalet, fordi den blev opfattet som forstyrrende, selv om de bare sad og tog notater på den," fortsætter Pia Sadolin.
Rektoren mener, at der er tale om et så alvorligt problem, at det kan bremse den generelle samfundsudvikling.
"Hvis samfundet skal blive ved med at vokse og udvikle sig, så kan man ikke lade en masse elever uden it-kompetencer sidde tilbage. Folkeskoler med it-svage elever forsømmer deres ansvar, fordi de it-svage vil stå dårligere stillet i samfundet i forhold til de elever, der har fået it ind med modermælken."
For at få skolernes slingrekurs tilbage på sporet kan det ifølge rektor Pia Sadolin kræve barske metoder.
"Der er tilsyneladende en angst for at standardisere it-undervisningen. Jeg tror simpelthen ikke, at it bliver en fast del af børnenes værktøjskasse, hvis man ikke tvinger det igennem," lyder det fra rektoren i Brøndby.
