Efter snart to år er det på tide, at både undervisningsminister Bertel Haarder og kommunerne leverer varen, når det gælder it-kompetencerne for den skoleungdom, der forhåbentlig skal sikre os økonomisk og føre os frelst gennem klimaændringer og andre trusler om 30 til 40 år.
Danmark er nu for tredje år i træk nummer et på tænketanken World Economic Forums liste over de mest netværksparate lande i verden.
Men nøglen til at være mere end netværksparat ligger i undervisningssystemets mulighed for at give elever og studerende de nødvendige it-kompetencer. Men det går kun langsomt fremad - for langsomt.
Sammen med Dansk IT stod Computerworld for godt to år siden sammen om at skabe tænketanken [url0https://www.computerworld.dk/art/37712]CIO Innovation Forum[/url], der ønskede at sætte en samlet dagsorden for digitaliseringen af Danmark og komme med forslag til løsning af de problemer, der står i vejen for den bedste udnyttelse af it i samfundet.
Muligheden for at sikre sig de nødvendige teknologiske bruger- og skaberkompetencer blev central i den diskussion.
Uanset hvor meget vi gerne vil sætte skub i arbejdet med teknologikompetencer i undervisningen, så tager ting tid.
Og Bertel Haarder er den, der er længst fremme på banen i den udvikling.
Siden han i august 2007 på årsmødet i CIO Innovation Forum selv bad tænketanken om at komme med gode bud på løsninger, har han været i gang.
Som Computerworld fortæller i dag, bliver it-indsatsen i folkeskolen langt mere fokuseret fra det skoleår, der begynder i august.
De Nye Fælles Mål II beskriver, hvordan teknologien skal integreres i undervisningen. Og Bertel Haarder er også på vej med det format, som en test af elevernes kompetence skal have. Så langt så godt.
Masser af penge - men manglede retning
Men som det klart fremgår af dagens dækning i Computerworld og andre medies dækning i ugens løb, så giver både lærere, elever og andre interessenter it-undervisningen i folkeskolen med spanskrøret.
Afhængigheden af ildsjæle på den enkelte skole er alt for stor.
Næstformanden for Danmarks It-vejlederforening, Malte von Sehested, rammer plet, når han siger, at problemet ved, at farten bestemmes af ildsjæle alene, er, at der kun er en rød tråd gennem it-undervisningen for en enkelt klasse - ikke for skolen eller hele kommunens skoler.
Samtidig udfordres skolerne af driftsmæssige problemer i form af netværk, internetopkoblinger og vedligeholdelse.
Til gengæld lader penge ikke til at være et stort problem.
I en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening af skolernes 2009-budgetter siger 74 procent, at it-
udgifterne er de samme eller større end i 2008.
Der er derimod behov for fokus på governance eller it-ledelse, der sikrer sammenhæng. Ikke bare mellem skolerne i en kommune, men mellem kommunerne og staten.
Og her burde fagministre som Bertel Haarder invitere videnskabsminister Helge Sander og hans folk på besøg, så de kan gennemgå ideerne i den digitaliseringsplan, som regeringen fremlagde for snart to år siden.
Planen beskriver en fremtid med it-domæner i sektorer som skoleområdet, hvor en fælles styring og udvikling af infrastruktur, standarder og lignende kan sikre, at for eksempel skolernes it-indsats i dagligdagen alene skulle handle om at integrere it i undervisningen.
Det er lige nu den udvikling skal i gang. Og selvom Bertel Haarder har brede skuldre og stor erfaring, så skal kommunerne se at komme ud af starthullerne og bruge nogle af pengene fra KMD-salget på at løbe domæneprocessen i gang.