Artikel top billede

"Hvis din organisation er i lidt lavere gear på grund af krisen, så er det faktisk et rigtig godt tidspunkt at indføre en ny datamodel eller et større softwareprojekt, siger analytiker Brian Troelsen fra IDC.

For business intelligence er krisetider gode tider

Tema: På trods af finanskrisen er markedet for business intelligence fortsat i vækst. Både leverandører og kunder kan lukrere på krisen, mener analysehuset IDC.

At kende sin virksomhed og dens resultater ned til mindste detalje går aldrig af mode.

Det er forklaringen på, at markedet for forretningsanalyse-software, det såkaldte business intelligence (BI), selv midt i årtiers værste økonomiske uvejr fortsat oplever vækst.

Det er i hvert fald en af konklusionerne fra analytiker hos IDC, Brian Troelsen.

Han spår, at det danske marked for forretningsløsningerne vil gå fra en omsætning, der i 2007 lå på cirka 1,2 milliarder kroner, til i 2012 at runde over 1,6 milliarder kroner. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 6,7 procent.

Og det er der en god grund til, forklarer han.

"Kunderne finder stor værdi i BI-løsningerne. Business intelligence-markedet har traditionelt haft dobbelte vækstrater i forhold til det totale softwaremarked," siger Brian Troelsen.

Demokratisering driver væksten

I særlig grad har brugen af business intelligence taget fart i takt med, at softwaren er blevet lettere at bruge for slutbrugeren.

Løsningerne er blevet for masserne, hvor det før var forbeholdt de særligt indviede, forklarer Brian Troelsen.

"Det har drevet udviklingen, at BI er kommet ud i organisationerne og væk fra ypperstepræsterne på datasiden. Løsningerne er kommet ned i organisationen til kundeservice og den anden vej helt op til topledelsen," siger han.

Og det kan flere af de mindre spillere på markedet lukrere på, forudser Brian Troelsen.

"Der er nogle, typisk de mindre spillere, der er gode til at opfange de nye strømninger, der gør løsningerne mere intuitive og let tilgængelige for ikke-datakyndige," siger han.

Opkøb - masser af opkøb

Business-intelligence-markedet har den seneste tid været præget af massive opkøb.

IBM slugte Cognos, SAP spiste Business Objects, Oracle nappede Hyperion og Microsoft opkøbte ProClarity.
For blot at nævne de mest prominente navne i den konsolideringsbølge, der har rullet henover branchen.

Kun SAS Institute, der i Danmark har den største markedsandel af dem alle, har indtil videre ikke satset massivt på vækst gennem opkøb.

Men selvom logikken bag software-mastodonternes opkøb er klar, har de endnu ikke fået fuldt udbytte af milliardinvesteringerne, mener Brian Troelsen.

"Dem, der har købt op, har selv haft for dårlige BI-løsninger, og de har kunnet se, at væksten har været højere i BI-markedet end det generelle software-marked, så konsolideringerne har været en måde at få en del af væksten," siger han.

Opkøb kan gavne små leverandører

Men frugterne er indtil videre ikke høstet i stor stil, pointerer han.

"Uden at nævne navne, så er der nogle af de spillere, der har købt op, der ikke har været specielt gode til at forklare deres kunder, hvad det fremtidige roadmap er, hvad opkøbet har betydet og hvilken værdi, det har for kunderne," siger han.

"På den korte bane har der været lidt tumult. Det tror jeg faktisk, der er nogle af de andre spillere, der har nydt godt af," siger han.

På længere sigt skal konsolideringerne dog nok vise sig fornuftige, mener Brian Troelsen.

"Logikken bag opkøbene er meget tydelig, men eksekveringen kunne være bedre. På den lange bane er det dog meget fornuftige opkøb i erkendelsen af, at deres egen platform har været for dårlig, og de har fået adgang til et vækstmarked," siger han.

Solstråler i skyen og gyldne muligheder

Selvom mørke skyer trækker op og varsler uvejr, skal den fremtidige vækst netop findes deroppe. I skyen, forudser Brian Troelsen.

Det er en af måderne at ramme ned i et attraktivt marked for mindre- og mellemstore virksomheder, det såkaldte SMB-marked.

"BI på en software-as-a-service-platform vil formentlig begynde at komme, og nogle af de store leverandører vil se det som en mulighed for at få fat i SMB-markedet. De større kunder, large account-markedet, er forholdsvis mættet, fordi de er first adopters," siger han.

Investér i nye software-projekter nu

Helt udenom krisen går salget af BI-løsninger imidlertid ikke, mener Brian Troelsen.

"Finanskrisen rammer markedet, og det gør nok, at nogle vil genoverveje, om de vil investere i BI-løsninger såvel som tage andre software-beslutninger, så det har en impact," siger han.

Omvendt rummer krisen også store muligheder for virksomheder, der påtænker at investere i nye softwaresystemer.

"Hvis din organisation er i lidt lavere gear på grund af krisen, så er det faktisk et rigtig godt tidspunkt at indføre en ny datamodel eller et større softwareprojekt, siger han.

"Organisationen er måske ikke så stresset, som den er i kraftig opgangstid. At få projekterne til at lykkes kræver, at du kan afsætte nogle ressourcer til det, og det er måske nemmere i en periode, hvor organisationen kører i et lavere gear," siger han og afslutter:

"Og skal man være lidt købmandsagtig, så kan det også være, man kan gøre en god handel," siger Brian Troelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis