Artikel top billede

Globalt netværk mod datakriminalitet har vokseværk

Flere og flere lande melder sig ind i det internationale efterforsknings-netværk 24/7 Network, der sigter efter at få ram på hackere over alt i verden.

Computerworld News Service: Flere og flere lande slutter sig til et efterforskningsnetværk, der er designet til at kunne reagere hurtigt på datakriminalitet hvor som helst i verden.

Det fortæller en embedsmand fra det amerikanske efterretningsvæsen, FBI.

56 nationer deltager nu i netværket, der har fået navnet "24/7 Network."

En deltagelse kræver, at hvert deltagende land stiller en computersikkerhedsekspert til rådighed døgnet rundt til at hjælpe med at imødekomme anmodninger om data eller bevarelse af data fra andre deltagende lande, oplyser Christopher Painter fra FBI.

At deltage i dette netværk er påkrævet under Europarådets Convention on Cybercrime, hvilket er en international aftale, der udstikker en juridisk model, som lande kan følge, når de lovgiver om datakriminalitet.

Ud af de 47 lande, der er medlem af Europarådet, har 24 ratificeret aftalen, men de resterende 23 har underskrevet den.

De venter på, at deres nationale lovgivende forsamlinger ratificerer den. Lande uden for Europarådet inviteres også til at efterkomme aftalen i deres nationale lovgivning.

Skal forbedre koordineringen

Hensigten med 24/7 Network er at forbedre koordineringen mellem de forskellige landes politi og efterretningsvæsner, da svindel og bedrageri over internettet ofte udføres ved hjælp af netværk af hackede computere fordelt over hele verden.

Dette udgør en stor politimæssig udfordring, da potentielt bevismateriale hurtigt kan blive slettet eller på anden måde mistes, hvilket besværliggør retsforfølgelse.

"Bevismaterialet er flygtigt. Det forsvinder meget hurtigt. Man har nødt til i det mindste at have en måde til hurtigt at bevare dataene i andre jurisdiktioner," forklarer Painter.

24/7 Network begyndte med deltagelse alene af G8-landene - verdens mest udviklede økonomier - i 1997 og er nu blevet udvidet til lande, som implementerer Europarådets konvention om cyberkriminalitet.

Kontaktlister skal harmoniseres

I onsdags holdt repræsentanter fra efterretningsvæsner og regeringer samt sikkerhedseksperter et lukket møde for at diskutere netværkets status under den internationale konference om cyberkriminalitet i Strasbourg i Frankrig.

Ifølge Painter var et emnerne under dette møde at harmonisere kontaktlisterne over folk, der deltager i netværket samt at sikre ensartethed i protokollerne og procedurerne for anmodning om bevarelse af data.

De langsigtede mål er at få flere lande til at underskrive konventionen, hvilket også kræver, at de deltager i netværket.

Kina deltager for eksempel ikke i netværket, selv om computersikkerheds-eksperter ofte peger på Kina som arnested for megen hacker-aktivitet.

"Vi rækker stadig hånden ud til mange lande for at få dem til at deltage," fortæller Painter.

Men ifølge Painter har USA og andre lande bilaterale aftaler i stand med Kina angående datasikkerhed.

24/7 Network håber at organisere et møde mellem netværkets medlemmer i slutningen af året, oplyser Painter. Det sidste møde blev afholdt for to år siden, og mødet før det blev afholdt for fire år siden.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere