Nvidia opgraderer Quadro FX

Nvidias professionelle linje af grafikchips har fået et nyt medlem. Quadro FX 4000 med GDDR3-RAM er en hurtigere udgave af Quadro FX 3000, der blev lanceret sidste år.

Indhold

Efter den nylige lancering af GeForce FX 6800 var det ventet, at Nvidia ville lancere en grafikchip til den profesionelle ende af markedet, da det har været praksis de sidste mange år.

Quadro FX 4000 bliver Nvidias nye topmodel ud i professionel workstation-grafik, men det meste er dog allerede set før.

Quadro FX 4000 er nemlig ikke andet end en opgraderet version af Quadro FX 3000, der blev lanceret i juli 2003.

Udover at chippens ydelse er blevet øget med mellem 33 og 40 procent, så er den gamle DDR RAM blevet skiftet ud med den hurtigere GDDR3-RAM. Clockfrekvensen på hukommelsesmodulerne er 500 MHz, mens den gamle version måtte nøjes med 425 MHz. Mængden er dog den samme, nemlig 256 megabyte.

Alt i alt skulle der altså være tale om en lidt hurtigere chip, men det mest interessante er dog ikke den nye chip. Nvidia har nemlig samtidig lanceret nyt software ved navn Gelato, der kan bruge grafikprocessorens mange hestekræfter til at udregne 3D-grafik i programmer som eksempelvis Maya.

Der er vel at mærke tale om den endelige udregning af 3D-billeder, en process der hidtil kun har kunnet udnytte computerens processor, og som hos blandt andet Pixar betyder, at man har store datacentre med massevis af servere, der kun står og udregner 3D-billeder.

Med Gelato kan man nu udnytte grafikchippen til de opgaver, som chippen alligevel er optimeret til, og det vil kunne øge hastigheden på udregningen af 3D-grafik. Man bruger altså grafikkortet som en slags co-processor til at aflaste hovedprocessoren.

Man skal have Linux som styresystem for at kunne bruge det nye program. Red Hat Linux 7.2, 7.3, 9.0, og SUSE er foreløbigt understøttet.

Quadro FX 4000 grafikkort skulle være klar til levering i næste måned, men der er endnu ikke offentligjort nogen priser. Gelato er klar til salg fra Nvidias websted, og software-pakken koster 2.750 dollar, hvilket svarer til omkring 17.000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere