Artikel top billede

En virksomhed med globalt marked kan leve af banner-annoncer, mens det for mindre virksomheder giver mere mening at bruge mikrobetaling for sine tjenester, siger Googles administrerende direktør Eric Schmidt. (Foto: Google)

Googles chef klar med fremtidens forretningsmodel

Der er tre forretningsmodeller for virksomheder i fremtiden på internettet. Det siger Eric Schmidt, Googles administrerende direktør, i et interview på den offentlige tv-kanal WNET.

Specialisering, mikrobetaling eller en milliard forbrugere. Det er løsningerne for fremtidens virksomheder på internettet, hvis de vil overleve.

Så klar er udmeldingen fra Eric Schmidt, admini-strerende direktør for Google. I et timelangt interview med den amerikanske journalist Charlie Rose, gjorde Google-direktøren rede for sine visioner bag fremtidens internet, og de muligheder og udfordringer der venter.

"Der er tre forskellige forretningsmodeller på internettet i fremtiden. Hvis man er en virksomhed, der har et globalt marked, så kan man leve af banner-annoncer," siger Eric Schmidt.

"Hvis man er en mellemstor virksomheder med et par millioner brugere, så giver det måske mere mening at bruge mikrobetaling for sine tjenester på internettet. Eller man kan specialisere sig og målrette sin forretning efter et bestemt segment."

"Ved specialisering vil man kunne tiltrække nogen af de store virksomheder, der gerne vil målrette deres reklamer."

Fremtiden er delt kommunikation

Som Eric Schmidt fremhæver, så er det kun de største virksomheder, der kan leve af rå bannerannoncer. Google har i dag 98 procent af sin indtjening på annoncer.

Men for de mellemstore virksomheder, så kan mikrobetalinger måske bedre betale sig. Mikrobetalinger kan være beløb på et par ører for at kunne se en artikel eller blogindlæg.

Forretningsmodeller var blot en lille del af de lange interview med Eric Schmidt.

Under interviewet blev der talt vidt og bredt om fremtidens internetmuligheder. Web 2.0 var et af de emner, der blev talt om meget.

Google-direktøren mener, at fremtidens generation er mindre sky, når det kommer til at offentliggøre dele af ens privatliv på nettet. Men omvendt så mener han, at brugerne vil have meget mere indflydelse over, hvem der har adgang til ens privatliv.

Det bliver tolket af visse analytikere som, at Google ikke har intentioner om at opkøbe netværkssiden Twitter.

Eric Schmidt kom også ind på, at den øgede tilgængelighed af ens privatliv kan betyde, at man får tilbudt tjenester, der netop er tilrettelagt ens person. Som et eksempel nævnte han, at man kunne få oplysninger på ens mobiltelefon, der netop afhang af, hvor man befandt sig henne.

For en øl-entusiast kan det betyde, at man får opdateringer på sin mobil om, hvor den bedste bar er i ens nærhed.

Hele interviewet kan ses på Google Video




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere