At sikre en effektiv anvendelse af vandressourcer til en voksende global befolkning er en udfordring på linje med klimaudfordringen.
Med it-baseret water management er det muligt at styre vand på en langt mere intelligent måde end tidligere, og det kan også blive relevant i Danmark.
Der har været talt om intelligent energi, intelligent trafik, intelligente bygninger og intelligent supply chain. Men intelligent water management hører også med til de områder, hvor it i disse år spiller en nøglerolle i bestræbelsen på at få samfundet og kloden til at fungere smartere og mere miljøvenligt.
Med intelligent water management er det blandt andet muligt at forudsige, hvilken strand der først vil blive forurenet af et olieudslip eller belastningen på et dige under en stormflod.
En smartere planet
Under betegnelsen 'A Smarter Planet' har IBM opstillet en samlet vision, der tager udgangspunkt i, at vi i øjeblikket ser en eksplosion i mængden af intelligente apparater, der placeres stadig flere steder i vores omverden.
Derved bliver intelligent styring af forbruget af klodens ressourcer mulig på en helt anden måde end før. Vand bliver et af de områder, hvor 'A Smarter Planet'-visionen redefinerer den måde, naturen og mennesket agerer og fungerer sammen.
Et konkret eksempel på intelligent water management er den 'intelligente havbugt', eller 'smart bay', der er forsynet med et stort antal sensorer på bøjer og på de fartøjer, der færdes på bugten. Her indsamles løbende oplysninger om iltindhold, saltindhold, temperatur etc.
Disse data bruges dels til endnu mere præcise, lokale vejrudsigter og forudsigelse af strømforhold, og dels til kvalitetsstyring på mange måder.
Damage control
I den intelligente havbugt kan fiskere, havbrug og miljømyndigheder tilgå den samme database og trække de realtidsinformationer, de har brug for. Et olieudslip kan spores øjeblikkeligt, og retningen forudsiges.
Hvis der anlægges et nyt rensningsanlæg med udløb i bugten, kan konsekvenser beregnes med stor præcision, herunder betydning for fiskebestand, badevandskvalitet etc. Et højvandsdige kan forsynes med tusindvis af sensorer, der måler bølgehøjde under en stormflod.
Disse realtidsmodeller, baseret på store mængder af faktisk information, afløser de nuværende systemer, der i højere grad er baseret på estimater og på færre data indsamlet med større tidsinterval.
Det helt store potentiale opstår, når vi kobler de intelligente systemer sammen med teknologier, der kan udbedre lokale miljøproblemer.
For nylig fik jeg demonstreret en innovativ dansk 'bølgehøvl', der angiveligt kan bruge bølgeenergi til at forøge iltindholdet i vand i tilfælde af iltsvind. Tænk, hvis denne bølgehøvl blev styret intelligent ud fra data om iltindholdet i det samme vandområde.
Styr på kloakkerne
Herhjemme kan intelligent water management vise sin værdi, når vejrdata i realtid inddrages til at undgå, at spildevandsanlæg og kloakker oversvømmes i tilfælde af kraftige regnskyl. Det er relevant nu, fordi der i øjeblikket er stort fokus på nyinvesteringer i de danske kommunale kloaknet og rensningsanlæg.
Nogle kalder det ligefrem et sikkerhedspolitisk problem, at vi i fremtiden vil mangle rent drikkevand til en voksende global befolkning. At styre vandforbruget effektivt har enorm betydning for eksempel steder som Malta i Middelhavet, der ikke har egne ferskvandsressourcer, og hvor alt ferskvand skal udvindes fra havvand gennem en meget energislugende proces.
Den smarte planet antager mange forskellige former, og globalt set er der mange forskellige aktører, der lægger sig i front med at udvikle løsninger.
Tim Mondorf er IBM's nordisk ansvarlige for energi og miljø.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.