Artikel top billede

"Det er ikke rimeligt, at vores medlemmer skal have en ekstra regning for at kunne udføre deres arbejde," siger formand fot it-fagforeningen Samdata, Pia Brade. Foto: Sisse Jarner/HK Samdata (Foto: Sisse Jarner/HK Samdata)

It-formand: Din chef skal betale den nye skat

Formand for it-fagforening kræver, at medlemmerne friholdes for udgifter til multimedieskatten. Arbejdsgiverne må hoste op med lønstigningerne til at dække udgiften, lyder det.

Den nye multimedieskat, der rammer hjemmearbejdspladser hårdt og dermed i høj grad også it-ansatte, medfører nu, at it-fagforeningen Samdata kræver lønstigning til medlemmerne.

Hvis altså arbejdergiverne fortsat vil trække på medarbejdernes arbejdskraft, når de er hjemme.

Multimedieskatten vil ifølge fagforningen koste en typisk it-medarbejder med hjemmearbejdsplads 200 kroner om måneden, mener fagforeningen.

"Det er ikke rimeligt, at vores medlemmer skal have en ekstra regning for at kunne udføre deres arbejde," siger formand Pia Brade i en pressemeddelelse.

Send regningen videre

Hun forklarer, at it-ansatte ofte får stillet et krav om at skulle kunne arbejde hjemme.

"Derfor er det arbejdsgiveren, der har udgiften til det nødvendige værktøj," siger formanden.

Hun henviser til de vejledninger, der ligger fra branchearbejdsmiljørådene, som beskriver, at medarbejderne skal holdes skadefri i forbindelse med hjemmearbejdspladser.

"Derfor vil skatteaftalen afføde lønkrav, som fører til, at de virksomheder, der har oprettet hjemmearbejdspladser, får nogle ekstra omkostninger," fortsætter hun.

"Det bliver en udgift for arbejdsgiverne, for vi tror ikke på, at man vil droppe hjemmearbejdspladser - der er en grund til, at arbejdsgiverne giver de ansatte den ekstra fleksibilitet ved at kunne arbejde hjemmefra. Den fleksibilitet ønsker arbejdsgiverne ikke at sætte over styr," siger Pia Brade.

Også arbejdsgiverorganisationer har brokket sig voldsomt over den nye skat, der er blevet kaldt gift for hjemmearbejdspladser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere