Computerworld News Service: Nortel networks har meddelt, at udover de 1.800 fyringer, som tidligere er blevet annonceret, skal der fyres yderligere 3.200 medarbejdere. Selskabet står over for konkurs, og fyringerne må ses som en del af kampen imod den forestående katastrofe.
De 5.000 fyrede medarbejdere har reduceret Nortels arbejdsstyrke med 16 procent, fra cirka 30.000 mennesker til omkring 25.000. Den Toronto-baserede virksomhed vil ikke komme nærmere ind på, hvor i verden fyringerne skal finde sted.
Administrerende direktør Mike Zafirovski siger i forbindelse med fyringerne blandt andet, at Nortel er i gang med at tage nogle rigtig hårde valg, så firmaet kan restruktureres og begynde at arbejde på at vende tilbage igen.
Nortel fortæller yderligere, at selskabet har besluttet, at der ikke vil blive udbetalt bonusser for 2008.
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen