Artikel top billede

Analysefirma: Mac-salget faldet seks procent

Ifølge analysefirmaet NPD er Mac-salget faldet seks procent i forhold til januar sidste år. Faldet kommer samtidig med, at salget af Windows Pc'er er steget hele 16 procent.

Computerworld News Service: "Det ser ikke godt ud," siger Stephen Baker, som er vice president for afdelingen for erhvervsanalyse på NPD, til MacWorld.

"De bliver nødt til at kigge nærmere på deres iMac."

I NPD's månedlige rapport om salgstendenser, skyder analysefirmaet skylden for det manglende Mac-salg på Apples manglende fokus på de af selskabets produkter, der er rettet imod de knapt så pengestærke kunder.

Nu, da verden er midt i en finanskrise, har køberne først og fremmest deres opmærksomhed vendt imod de lidt billigere produkter. Og selv om Apple sidste efterår udvidede sortimentet med en MacBook til under 1.000 dollar (cirka 5.800 kroner) og senere også forbedrede grafikken på samme model uden at hæve prisen, så har firmaet ikke gjort meget i forhold til de stationære computere.

iMac-serien blev for eksempel senest opdateret i april 2008, ligesom den relativt billige Mac mini ikke er blevet opdateret i halvandet år.

"Det, der foregår, er, at kunderne i stadigt mindre grad er interesserede i at købe på grundlag af værdier, i stedet køber de i forhold til prisen," forklarer Stephen Baker.

Apple tøver

NPD's rapport antyder dog - og måske lidt overraskende - at markedet for de dyrere computere stadig er nogenlunde stabilt. De kunder, der er kigger på computere til 8.000 kroner eller mere, bekymrer sig tilsyneladende mindre om prisen, end de, som går efter de billigere produkter.

Historisk set har Apple altid tøvet med at gå ind i konkurrencen om de tilbudssultne computer-kunder, og selskabet har i stedet koncentreret sig om de kunder, som er villige til at betale for kvalitet. Der er ikke noget, der tyder på, at det vil ændre sig nu, heller ikke selv om den globale økonomi ser ud, som den gør.

Da administrerende direktør Steve Jobs talte på sidste oktobers møde
vedrørende Apples kvartalsregnskaber, fremlagde han den teori, at Apples kernekunder i krisetider oftere vil vælge at vente med at købe nyt, i stedet for at skifte til andre, billigere produkter.

Han afviste desuden den mulighed, at Apple skulle begynde at producere billige bærbare computere for at konkurrere med tilsvarende produkter fra andre firmaer.

"Vi ved ikke, hvordan man skulle kunne lave en bærbar computer til 3.000 kroner, som ikke er noget møg," sagde Steve Jobs.

Bør opdatere stationære

NPD's analyse kommer, efter Apple ellers har haft et stærkt salg af selskabets Mac-produkter, og firmaet har således kunnet berette om rekord-salg for årets første kvartal.

Selskabet fortæller, at der er solgt flere end 2.5 millioner Mac, hvilket svarer til en øgning af salget af enheder på ni procent i første kvartal. Men en stor del af dette salg kommer fra bærbare computere, som udgjorde mere end 70 procent af Mac-salget i det kvartal.

NPD konkluderer derfor, at Apple som det absolutte minimum bør opdatere selskabets stationære computere så hurtigt som muligt.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere