Artikel top billede

(Foto: IDG News Service)

Infineon jagter milliardlån fra staten

Den tyske chipgigant Infineon håber på velvilje fra staten efter dårligt regnskab. Et datterselskabs konkurs koster dyrt i et i forvejen presset marked.

Finanskrisen har også ramt den tyske chipgigant Infineon, der allerede i sommer var ude og fyre 3.000 medarbejdere.

Nu står det ifølge Financial Times endnu engang skidt til hos Infineon, og denne gang håber firmaet på næste uges forventede økonomiske stimuleringspakke fra den tyske stat. Den vil formentlig indeholde 25 milliarder euro (svarende til næsten 200 milliarder danske kroner), til mindre virksomhedslån, samt 75 milliarder euro i lånegarantier.

Krydser fingre

Infineon ser gerne, at staten enten låner eller udsteder en lånegaranti for virksomheden, der er hårdt ramt af et fald i efterspørgslen og finanskrisens indvirkning på mulighederne for at refinansiere eksisterende gæld.

I seneste kvartal oplevede Infineon et fald i salget på 24 procent, til 830 millioner euro eller 6,2 milliarder kroner, med forventningen om yderligere fald i næste kvartal.

Samtidig har Infineon været nødsaget til at lægge 195 millioner euro til siden, i forbindelse med datterselskabet Qimondas konkurs, hvor Infineon ejer 77,5 procent.

Måske flere nedskæringer

De 250 millioner euro, som Infineon i juli meldte ud skulle spares med fyringen af de 3.000 medarbejdere, håber firmaet nu kan øges til 600 millioner euro. Det skal blandt andet ske, ved at få afviklet de afskedigede medarbejdere tidligere end ellers planlagt. Yderligere nedskæringer kan ikke udelukkes på nuværende tidspunkt.

Administrerende direktør, Peter Bauer, forsikrer for, at firmaet har penge nok til at holde produktionen kørende, men at udestående gæld på op mod 900 millioner euro, som forfalder over de næste 18 måneder, giver problemer.

"Vi taler med investorerne, vi taler med alle," udtaler han til Financial Times.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere