Artikel top billede

Koncernchef Henrik Poulsen understreger, at fastnet-telefoninen kun går én vej, og det er den forkerte set med TDC's briller. Foto: Jørgen True

Fastnetkunder stiller TDC's Henrik Poulsen i dilemma

TDC skal på den ene side gøre alt for at fastholde fastnetkunderne, men samtidig skal TDC være klar med alternativer til dem, der siger farvel til hjemmetelefonen.

Henrik Poulsen præsenterede i dag sit første årsregnskab som topchef i TDC. Her kunne han meddele, at der var en tilbagegang i danske fastnetkunder på godt 11 procent. Tilbagegangen hos privatkunderne var 9,1 procent, mens erhvervskunderne gik 19,5 procent tilbage.

Noget af faldet blev forklaret med frasalg, men det ændrer ikke på, at der er en tendens til, at kunderne vender produktet ryggen.

Administrerende direktør og koncernchef Henrik Poulsen erkender, at det er en vanskelig situation, som TDC står i.

"Hvis du bliver for defensiv og udelukkende satser på at forhindre afgangen uden selv at stimulere det her teknologiskifte, så kan du risikere at ende i en situation, hvor dine PSTN-kunder (fastnetkunder, red.) ender med at skifte til en konkurrent, fordi du ikke selv har tilbud, der er gode nok til dem," siger Henrik Poulsen

Omvendt kan TDC heller ikke presse for hårdt på for at fremme alternativerne til fastnettelefonen, fordi det ender med en kannibalisering af egne produkter.

"Det er meget vigtigt, at vi samler de kunder, der forlader PSTN-produktet, op. Der skal vi være endnu skarpere i vores styring af, at de, der går over til ren mobiltelefoni eller ip-telefoni, gør det hos TDC," siger koncernchefen.

Fastnetkunder flygter på sigt

Henrik Poulsen understreger, at fastnet-telefoninen kun går én vej, og det er den forkerte set med TDC's briller.

"Vi arbejder i øjeblikket på at finde måder, hvorpå vi kan reducere afgangen. Vi vil ikke være i stand til at stoppe den, men vi har forskellige aktiviteter i støbeskeen for at reducere den," siger Henrik Poulsen.

TDC har i de senere år hævet prisen på fastnettelefoni, men Henrik Poulsen vil ikke konkludere, at det har været med til at sætte gang i flugten fra hjemmetelefonen.

"Det er svært at vurdere sammenhængen mellem afgangen og prisudviklingen. Nu vælger vi i første omgang at stoppe for yderligere prisstigninger, og så vi vurdere, om der er basis for at gøre produktet endnu mere attraktivt," siger Henrik Poulsen, som kalder fastnettelefonen for et "ganske fornuftigt produkt".

Finanskrisen ændrer Henrik Poulsens retorik

Da den ny topchef tiltrådte i november, meldte Henrik Poulsen selv ud, at han ville fokusere mere på omsætningen end forgængeren Jens Alder. Mere klar i mælet var bestyrelsesformand Vagn Sørensen, der talte om vækst i omsætningen.

Siden har Henrik Poulsen trukket lidt i land - senest ved præsentationen af det nye produkt HomeTrio. I dag uddybede Henrik Poulsen, hvorfor retorikken i dag er anderledes.

"Alene siden min tiltrædelse er verden skiftet yderligere i en udfordrende retning, og det vil vi også kunne mærke. Specielt på vores erhvervsaktiviteter vil vi hurtigt kunne mærke det. Det er baggrunden for, at vi justerer retorikken en lille smule, men på den lange bane vil vi gerne finde vækst," forklarer Henrik Poulsen.

Han og bestyrelsesformand Vagn Sørensen melder dog, at 2009 gerne skulle byde på vækst i antallet af kunder samt markedsandele. Men målt på omsætning er missionen en anden.

"Lad os tage første fase, og det er at stabilisere toplinjen. Det kræver, at vi kommer væk fra den trend, hvor vi ligger med minus en eller halvanden procents nedgang. Det skal vi have stoppet," siger Henrik Poulsen, der ikke ønsker at love 2009 som et år med vækst.

Han uddyber, at når han taler om vækst, mener han organisk vækst, hvor selve virksomheden vokser. Men opkøb kan også blive aktuelt, oplyser han.

"Vi er klar til at deltage, hvis der er relevante opkøb. Det er klart, at vi monitorerer udviklingen i markedet i øjeblikket, og noget tyder på, at der kan være forskellige ting, der gør, at det danske marked kan konsolideres det næste år eller to. Og hvis noget er relevant for os, så er vi absolut parate," fortæller Henrik Poulsen.

Mens opkøb er en mulighed for TDC, kan det også gå den anden vej. TDC ejer det næststørste teleselskab i Schweiz, Sunrise, og det selskab skal på sigt sælges fra. Sunrise er i det seneste regnskab vurderet til lidt over 20 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere