Artikel top billede

Sun satser på skyen

Sun Microsystems vil 18. marts fremlægge detaljerede planer for sin storslåede indtræden på scenen for cloud computing.

Computerworld News Service: Ifølge Suns koncerndirektør, Jonathan Schwartz, og teknologidirektør Lew Tucker, udrulles applikationer fra delte tredjepartsservere over internettet med cloud computing.

Under et interview med InfoWorld i sidste måned gav Lew Tucker også en antydning af Suns cloud-planer: "Lær hvad cloud computing egentlig betyder."

"Vi er ved at bygge en Sun-cloud," fortæller Tucker. Han tilføjer, at Sun mener, at der vil komme mange clouds heriblandt private clouds, clouds til generelle formål og clouds til specialiserede formål såsom til supercomputerlignende ydelse (high performance computing, HPC) eller video-streaming.

"Der vil komme mange forskellige clouds, og vi ser Sun som en stor spiller på området," fortæller Lew Tucker.

Sun melder sig på banen sammen med virksomheder som Amazon med sine Amazon EC2-tjenester (elastic compute cloud). Lew Tucker fremhæver, hvordan cloud computing kan hjælpe udviklere, som uden cloud computing må tale med deres it-personale eller indgå aftale med en tjenesteleverandør.

"Nu kan du med kun et kreditkort komme i gang med det samme og have din applikation til at køre i clouden," forklarer Lew Tucker.

Clouds giver også skalerbarhed og mulighed for at betale efter forbrug, fortæller Lew Tucker.

Også datacentre flytter ind i skyen.

"Din næste computer er et datacenter. Inden for området for offentlige clouds, kunne man forestille sig et sæt af tjenester med 50 til 100 virtuelle maskiner. Og dette vil så blive dit eget virtuelle datacenter," forklarer Lew Tucker.

Jonathan Schwartz sammenligner fremkomsten af cloud computing med accepten af open source-kode og understreger, at clouds er demokratiserede datacentre.

"Til at starte med var denne idé med at bringe fremmed kode ind i sit datacenter bandlyst. Nu er det faktisk i orden, fordi folk har forstået, at det er sikkert, det er stabilt, og der er innovation at hente her," fortæller Jonathan Schwartz.

"Det ser ud til, at det samme er ved at ske med clouds."

Jonathan Schwartz beskriver, hvad han ser som andre forretningsmuligheder under den aktuelle, pressede økonomi. Han nævner i den forbindelse storage, udrulning af webapplikationer og supercomputer-systemer til brug til opdagelse af svindel. I en henvisning til en kommentar om at innovation elsker en god krise, tilføjer Jonathan Schwartz:

"Så er der gode nyheder. Vi er midt i en krise."

I en anden udvikling inden for cloud computing offentliggjorde 3Tera, at version 2.4 af sin kommercielle cloud computing-platform, AppLogic, nu er tilgængelig. Den understøtter virtuelle applikationer i både 32 og 64 bit til at køre datacenter-styresystemer såsom Linux, Sun Solaris og Microsoft Windows Server.

Der har også været plads til forbedringer af brugergrænsefladen og inkludering af et system-panel, katalogiseringsapplikationer og et værktøj til at bygge nyt udstyr. Et arkitektur-bevidst overvågningssystem med egen API (application programming interface, brugergrænseflade til programmering af applikationer) blev også fremhævet som nye funktioner.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer