I nogle tilfælde er det lige til at se, hvor et firmanavn kommer fra. Men andre gange kan det være lidt sværere, og til tider helt umuligt.
Det er dog langt fra sjældent, at et givent firmanavn eller udtryk har op til flere oprindelser, og derfor skal de fleste historier nok tages med et gran salt.
Her en række af de mindre kendte forklaringer, som går lidt længere end bare simple forkortelser.
Spam. I en Monthy Python sketch forsøger en person at bestille på en café, men kan til sin store ærgrelse kun få retter, der indeholder SPAM (skinke på dåse). Mens kunden forsøger at finde en ret uden SPAM, begynder et kor af vikinger at synge "SPAM, SPAM, SPAM, SPAM, lovely SPAM, wonderful SPAM" om og om igen, så ingen kan høre andet.
C++. Bjarne Stroustrup havde egentlig kaldt sin videreudviklede udgave af det objektorienterede programmeringssprog C for "C med klasser" og senere "det nye C". Det fik folk til at kalde den oprindelige udgave det "det gamle C", og så var der ballade. I stedet foreslog Rick Mascitti, at man kaldte "det nye C" for "C++," da "++" i programmering hæver værdien med en. Altså kan det nogenlunde oversættes til "C plus en".
Java. Der har igennem tiden været mange diskussioner om, hvor Java mon stammer fra, og hvad det skal forestille at stå for. I virkeligheden valgte Sun Microsystems navnet lidt tilfældigt, men adspurgt forklarede en udvikler hos firmaet, at de da godt kunne kalde det "Just Another Vague Acronym".
Nørd. Der kan givetvis trækkes flere forklaringer frem til udtrykket nørd, men af de mere populære er, at man for 50-60 år siden brugte udtrykket "drunk" om en studerende, som ikke lavede andet end at fjolle rundt og drikke. Den direkte modsætning fik så, som det der må antages at være en slags hævn, navnet "knurd" (drunk stavet bag fra). Igennem årene udviklede det udtryk sig så til "nurd" og senere "nerd" og i sidste ende den danske udgave "nørd".
Sosumi. Apple har i flere tilfælde været i klemme med diverse andre firmaer, gerne med retssalen som kampplads. Det var også tilfældet, da opstartslyden til System 7-styresystemet til Macintosh skulle på banen. Komponisten, Jim Reekes, havde sådan set døbt sin lyd "Chime", men det var lige efter et forlig med Apple Computers og Apple Corps. (The Beatles' pladeselskab), hvor aftalen blandt andet indebar, at Apple ikke måtte lægge navn til musikalske produkter. Derfor vurderede Apples advokater, at "chime" var for risikabelt.
I frustration foreslog Jim Reekes i stedet titlen "Let it beep", som en joke rettet mod The Beatles "Let it be". Da advokaterne løftede pegefingeren, udbrød Jim Reekes "so sue me" (på dansk: "så sagsøg mig"), og en idé var født. Titlen blev præsenteret til godkendelse som "s-o-s-u-m-i" og kun på skrift, indtil det endelige styresystem var på gaden. Sosumi findes stadig den dag i dag, i Mac OS X, og eksisterer fortsat som en intern Apple-joke.
Går man ind på Apples hjemmeside, og ser i kildekoden, vil man kunne finde CSS-klassen "sosumi" omkring teksten "Copyright 2009 Apple Inc. All Rights Reserved."
Fra små piger til kæmpemonstre
Apple. Da Steve Jobs' nye firma skulle navngives i 1976, ville han gerne finde på et behageligt navn, som ikke lå op ad branchens kolde og firkantede formuleringer. Samtidig var Steve Jobs, og er formentlig stadig, mægtig glad for æbler, og har sågar arbejdet på en æbleplantage. Navnet blev Apple Computers Inc., og senere kortet ned til bare Apple.
Apache. Forklaringen på denne servers navn er skiftet igennem årene, men den mest brugte går på, at det kommer sig af stifternes arbejdsproces. De føjede nemlig patches til kode, skrevet til NCSA's (National Center for Supercomputing Applications) httpd-daemon. Det førte til "a patchy" server, og dermed navnet.
Apple Lisa. Den tidlige forgænger for Macintosh var en dyr, men arbejdsom sag. Lisa blev den bløde forkortelse af det noget mindre tungnemme "Local Integrated Software Architecture." Andre har dog påpeget, at Steve Jobs har en datter, som tilfældigvis også hedder Lisa, så det kan ikke udelukkes at have været en indflydelse dengang.
Hotmail. Mens Jack Smith i 1996 havde travlt med at udvikle en løsning, som skulle gøre det muligt at tilgå sin e-mail, uanset hvor i verden man er, var Sabeer Bhatia i gang med at støbe forretningsmodellen. Tjenesten skulle jo gerne have et navn, som indeholdt "mail", og Sabeer Bhatia gik i gang fra en ende af. Valget faldt til sidst på Hotmail. Hvorfor? Fordi det kunne forkortes - sådan da - ned til HTML, og derfor blev Hotmail i starten skrevet som HoTMaiL.
Linux. Manden bag Linux, Linus Torvalds, startede med at arbejde i styresystemet Minix, men var ikke tilfreds med det. Derfor valgte han at udvikle sit eget styresystem, som ikke lavede de samme fejl. Linus tænkte, at systemet skulle hedde "Freax" (free, freak og x), fordi det lød godt, men da en ven skulle lægge systemet på sin FTP-server, gemte han det i mappen "Linux" (Linus + Minix) fordi han ikke brød sig om navnet Freax.
Macintosh. Når nu firmaet hedder Apple, tænkte projektleder Jef Raskin, at de lige så godt kun navngive det nye flagskib i samme stil. Valget faldt på hans favorit-æble, McIntosh Red.
Microsoft. Bill Gates rationaliserede sig frem til, at Microcomputer Software var lige præcis, hvad der blev lavet, og derfor navngav han firmaet Micro-Soft. Den endelige udgave, Microsoft, blev først taget i brug i 1987, da det var tid til et nyt logo.
Mozilla. Den første rigtige browser, som lagde fundamentet for de browsere, vi kender i dag, hed Mosaic og blev i 1993 udviklet hos det amerikanske National Center for Supercomputing Applications (NCSA). I 1994 blev firmaet Mosaic Communications stiftet, og kom hurtigt på banen med webbrowseren Mosaic Netscape 0.9, med hjælp fra en række af de oprindelige udviklere fra NCSA. For at undgå problemer med NCSA blev browseren dog hurtigt omdøbt til Netscape Navigator, og firmaet til Netscape. NCSA gav dog Netscape lov til at bruge dele af koden, og internt fandt udviklerne på at give den nye browser kodenavnet Mozilla, som en kombination af "Mosaic Killer" og "Godzilla" (muteret kæmpeøgle i film af samme navn). Efterhånden som Netscape Navigators kode blev gjort til open source, gik Mozilla-navnet over til at være det interne navn for open source-udgaven.
Kode, kasket og køer
Oracle. Larry Ellison, Ed Oates og Bob Miner arbejde på et projekt for amerikanske CIA, med kodenavnet "Oracle". Præcis hvad projektet gik ud på, er i sagens natur hemmeligt, men det blev stoppet, før de nåede at blive færdige. Projektet blev udviklet med det nye databasesprog fra IBM, SQL, og de tre mænd besluttede at føre konceptet videre i en noget mere uskyldig udgave, under produktnavnet Oracle. Siden skiftede deres firma navn, fra Relational Software Inc., til selv samme Oracle.
Red Hat Linux. Stifter Marc Ewing gik på Carnegie Mellon University rundt med en rød- og hvidstribet kasket, som han havde fået af sin bedstefar. Han var vant til, at folk kom og bad om hjælp, og blev kaldt "ham med den røde kasket". Senere mistede han kasketten, så da der skulle udgives en betaversion af hans Linux-styresystem, skrev han i manualen, at han meget gerne ville have den tilbage, hvis nogen skulle finde den. Således kom navnet til at blive Red Hat Commercial Linux.
Skype. Skype var egentlig blevet navngivet med det noget luftige "Sky-Peer-to-Peer", men efter tunge overvejelser, valgte stifterne at komprimere navnet lidt, først til "Skyper" og siden bare Skype, som vi kender det i dag.
Sun Microsystems. Stifterne udviklede deres første computer på et kollegieværelse ved Stanford University. Som de driftige unge mennesker de var, valgte de navnet "Stanford University Network" til maskinen, i et forsøg på at sælge den til Stanford. Desværre uden held, men navnet overlevede.
Tucows. It-veteraner genkender straks Tucows som tjenesten, der startede i 1993, hvor man kunne hente alle former for software. Oprindeligt skulle det forestille at være en samling af såkaldt Windows Sockets API-applikationer, som brugte TCP/IP-protokollen, forkortet Winsock. Et udbredt begreb i visse kredse dengang. Mens logoet er to kohoveder (navnet udtales "two-cows"), står navnet i virkeligheden for "The Ultimate Collection Of Winsock Software" (altså ikke "Windows Software", som det tit er blevet kaldt).
